Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
10.10.2017 kl. 10.24

Stop for nye dieselbiler i København

Overborgmester Frank Jensen (S) er tilbage i valgkampen med et forslag om renere luft i hovedstaden, der betyder stop for nye dieselbiler i Københavns miljøzone fra 2019.
tekst

Frem mod det kommende kommunalvalg er luftforurening et af de tungestvejende emner for overborgmester Frank Jensen (S) i København. Derfor er han kommet med et stort udspil til, hvordan luften skal renses. Det omfatter alt fra brændeovne til krydstogtsskibe og ikke mindst dieselbiler.

København i forvejen er en af de grønneste hovedstæder, og kommunen arbejder frem mod 2025 på at blive verdens første C02 neutrale hovedstad. Men på luftfronten hænger byen stadig lidt i bremsen.

− Det er ikke nogen menneskeret at forurene luften for andre. Derfor skal vi have dieselbilerne udfaset, siger Frank Jensen til Politiken.

Kræver flertal

Biler, som er købt og registreret inden 1. januar 2019, vil ikke blive ramt af forslaget, og må fortsat gerne køre i byen.

LÆS OGSÅ Politikere på Fanø lover hinanden at finde den gode tone

I forhold til forslaget er der lige det "aber dabei", at det vil kræve en lovændring at skærpe kravene i miljøzonen. Hvis det ikke lykkes, har Frank Jensen dog sin egen nødløsning og vil i stedet fordoble prisen på en parkeringslicens, så den hedder 2.300 kroner årligt til dem, der alligevel køber en dieselbil efter 1. januar 2019.

Farlig luftforurening

Forskningen viser at omkring 80 københavnere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening fra lokale kilder. Omkring 20 af dem af udledning af kvælstoffer fra vejtrafik, skriver Politiken. Det er primært de ældre og svagelige, som det rammer. amgo@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stop for nye dieselbiler i København Felter med * skal udfyldes
 
Af: Kurt A. Nissen
Medlem af Arbejdsskadeforeningen AVS
Den 10.10.2017 kl. 14:30

Handicapbiler hva med dem ?

svar på: Stop for nye dieselbiler i København

Mange handicapbiler kører på diesel - de bliver vel ikke forbudt ? er det muligt at få tilskud til udskiftning til en handicapelbil om nødvendigt ?

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger