10.10.2017 kl. 08.52

Gentofte har færrest på offentlig forsørgelse

Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange der modtager offentlig forsørgelse. I hovedstadsområdet finder man nogle af de kommuner, som har den laveste andel.
tekst Sille Olsen

På landsplan er det i gennemsnit 18 procent af de 17-64 årige, som er på offentlig forsørgelse – et tal, som de seneste år har været svagt dalende. Det viser et notat, som VIVE har lavet for TV2 regionerne.

Dykker man ned i de enkelte kommuner, tegner der sig dog et noget ujævnt billede over, hvor mange der er på offentlig forsørgelse.

Gentofte er den kommune, som har den laveste andel – her er blot 8,7 procent på offentlig forsørgelse. I den modsatte ende ligger Lolland, hvor andelen ligger på 30,2 procent.

Mange af de kommuner, som har den laveste andel af borgere på offentlig forsørgelse, ligger i hovedstadsområdet, mens kommunerne i Syd- og Vestsjælland har relativt mange arbejdsløse på kontanthjælp og dagpenge samt øvrige offentligt forsørgede. I kortet nedenunder kan du se, hvor mange procent der er på offentlig forsørgelse i din kommune. siol@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Gentofte har færrest på offentlig forsørgelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger