Arkivfoto
Arkivfoto
30.11.2017 kl. 12.05

Konstituering i Region Sjælland vakler

Dansk Folkeparti venter til weekenden med at afgøre, om de vil holde fast i at pege på Heino Knudsen (S) eller om et andet kort skal på bordet.

Der er drama i Region Sjælland. Dansk Folkeparti har sået tvivl om konstitueringsaftalen og skal nu finde ud af, om de vil pege på Heino Knudsen (S), en anden kandidat eller ingen kandidat overhovedet.

Socialdemokratiet havde ellers konstitueret sig med Enhedslisten, Liberal Alliance, SF og så Dansk Folkeparti om at gøre Heino Knudsen til regionsrådsformand.

Men tirsdag smuldrede det hele tilsyneladende, da Enhedslisten blev smidt ud af aftalen, hvorefter Dansk Folkeparti luftede tanken om, at de måske heller ikke ville være med i konstitueringen.

Begge dele skyldtes, at en regionspolitiker fra Enhedslisten på netmediet VDonline havde fremsat krav om, at der skulle være bedre muligheder for at få serveret halalkød på regionens sygehuse, ligesom de angiveligt ville have, at der skal være flere informationer på arabisk på sygehusene.

LÆS OGSÅ Byrådsmedlem bliver spidskandidat for SF til RV21

Det faldt i første omgang Heino Knudsen for brystet, at en konstitueringspartner, efter aftalen var indgået, fremsatte nye krav. Og så røg Enhedslisten ud af konstitueringen.

Efterfølgende trak Dansk Folkeparti sig så fra aftalen med henvisning til de ”kradse bemærkninger fra Enhedslisten”.

– Vi har på et politisk møde her i eftermiddag besluttet at melde os ud af konstitueringen med de andre partier. Årsagen er nogle kradse bemærkninger fra Enhedslisten, som har gjort os usikre på, hvad vi egentlig var i gang med at gøre, sagde Peter Jacobsen (DF) til TV ØST tirsdag aften.

Kort tid efter var meldingen fra DF dog, at de ikke var klar over, at Enhedslisten var blevet smidt ud af aftalen, og at der derfor var tale om en ny situation.

LÆS OGSÅ Bred enighed om at løfte psykiatrien

Status er derfor, at Dansk Folkeparti nu vil bruge weekenden på at finde ud af, hvad de skal gøre. Ifølge Peter Jacobsen hælder de til ikke at pege på nogen, og så har Heino Knudsen (DF) stadig flertal.

Heino Knudsen satser stadig på, at hans aftale holder. Det konstituerende møde finder sted torsdag den 5. december. jki@kl.dk 

Emneord
Regionerne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Konstituering i Region Sjælland vakler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger