14 kvindelige borgmestre - se navnene i boksen nederst på siden. Arkivfoto
14 kvindelige borgmestre - se navnene i boksen nederst på siden. Arkivfoto
23.11.2017 kl. 10.07

To kvinder flere med borgmesterkæder

82 af de kommende borgmestre er mænd og 14 er kvinder.
tekst Tom Ekeroth

Efter konstitueringerne i dagene efter kommunalvalget er der nu valgt 14 kvindelige borgmestre landet over. I otte kommuner fortsætter den kvindelige borgmester på posten. Det drejer sig om

Hvidovre, Frederikshavn, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Roskilde, Lyngby-Taarbæk og Bornholm.

I fire kommuner overtager en kvinde borgmesterposten fra en mand, nemlig i Holbæk, Køge, Stevns og Fanø. Og i to kommuner bliver en kvindelige borgmester skiftet ud med en anden.

Thisted og Hillerød.

LÆS OGSÅ Jeg gider da ikke være en kvote
FOR ABONNENTER

De 14 kvindelige borgmestre kommer primært til at regere på Sjælland og på Bornholm, mens Jylland får tre. Ingen er valgt på Fyn.

Ud af 46 socialdemokratiske borgmesterposter, er ni kvinder. Venstre har fået 36 borgmesterposter. Heraf er blot to kvinder.

Efter kommunalvalget i 2013 var der 12 kvindelige borgmestre, som dog blev reduceret til 11, da Mette Touborg (SF) valgte at stoppe for at blive direktør i Københavns Kommune Lejre.

Derfor er der kun tale om en meget beskeden fremgang efter dette valg, men det overrasker ikke lektor i køn og europæisk politik ved europastudier på Aarhus Universitet, Christina Fiig:

LÆS OGSÅ Du vælger selv din indflydelse
FOR ABONNENTER

– I over halvdelen af kommunerne har der ikke været opstillet kvindelige spidskandidater fra hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative, så det har faktisk ikke været muligt at stemme på en kvindelig borgmesterkandidat i halvdelen af kommunerne, siger hun til DR.

– To af hovedaktørerne i kommunalpolitik, nemlig Venstre og Socialdemokraterne, har ikke en tradition for en høj kvinderepræsentation på deres opstillingslister, siger hun.

– Det spiller en rolle for kvinderepræsentationen i kommunerne generelt.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff synes ikke, at 14 kvindelige borgmestre er nok:

– Det er ikke godt nok. Kvinder repræsenterer over halvdelen af befolkningen og stemmer mere end mænd, så det er noget pjat, at de er så dårligt repræsenteret i kommunalpolitik, hvor kvinder er slemt underrepræsenteret, siger han til DR.

Venstres ligestillingsordfører Mads Fuglede mener, at det er et stort problem, at valget ikke er endt med flere kvindelige borgmestre.

– Jeg tror, at den politiske kultur har været mere mandsdomineret, selvom det ikke burde være sådan. Vi skylder alle at levere et langt, sejt træk for at få flere kvinder ind i politik. tek@kl.dk 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_Online_Personer___Kvindelige-borgmestre-ny_645.jpg

  1. Winni Grosbøll (S), Bornholm.
  2. Kristine Krog Kaas (L), Fanø.
  3. Birgit Stenbak Hansen (S), Frederikshavn.
  4. Trine Græse (S), Gladsaxe.
  5. Pernille Beckmann (V), Greve. 
  6. Benedikte Kiær (K), Helsingør.
  7. Kirsten Jensen, (S), Hillerød.
  8. Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk,
  9. Helle Adelborg (S), Hvidovre.
  10. Marie Stærke (S), Køge.
  11. Sofia Osmani (K), Lyngby-Taarbæk.
  12. Joy Mogensen (S), Roskilde.
  13. Anette Mortensen (V), Stevns.
  14. Ulla Østergaard (S), Thisted

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: To kvinder flere med borgmesterkæder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger