Der har tidligere været en transport af vinduer fra Lysekil til hotelbyggeriet på havnen, men M/V Raba, som kommer fredag, bliver det sidste handelsskib, der lægger til i Sønderborg Havn. Foto: Sønderborg Kommune
Der har tidligere været en transport af vinduer fra Lysekil til hotelbyggeriet på havnen, men M/V Raba, som kommer fredag, bliver det sidste handelsskib, der lægger til i Sønderborg Havn. Foto: Sønderborg Kommune
16.11.2017 kl. 08.59

Sidste skib til Sønderborg

Når M/V Raba i morgen lægger til for at levere vinduer til Hotel Alsik, så er det det sidste handelsskib, der kommer til Sønderborg Havn. En epoke som erhvervshavn er slut. Havnen er i gang med en større forvandling.
tekst Tom Ekeroth

Når det cirka 51 meter lange M/V Raba under cypriotisk flag fredag morgen lægger til ud for Hotel Alsik, markerer det samtidig en afsluttet epoke. Raba kommer fra Lysekil nord for Gøteborg i Sverige og medbringer vinduer til hotelbyggeriet. Skibet kommer til Sønderborg ned gennem Alssund, idet det får lods om bord ud for Aabenraa Fjord/Als Fjords udmunding i Lillebælt.

M/V Raba skal ifølge planen ankomme fredag morgen og sejle igen fredag aften. I mellemtiden losses vinduerne.

– Når Raba har forladt havnen fredag aften, er det endegyldigt slut med fragtskibe i Sønderborg Havn. Der er ingen steder, de kan lægge til, og der er heller ingen lagerplads på havnen. Fragt ad søvejen skal herefter til Aabenraa, hvorefter det kommer til Sønderborg-området til lands, fortæller havnemester Finn Hansen.

Sønderborgs nordhavn er i fuld gang med at ændre sig til en ny bydel med hotel, multikulturhus, kollegium, parkeringshus, kontorbygninger og boliger. Det hele forbindes med hinanden i et byrum i området, hvor Helgolandsgade, Havbogade og Nørre Havnegade mødes. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Coronakrisen kan sende Læsø under administration

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sidste skib til Sønderborg Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger