Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
03.11.2017 kl. 11.45

Haller står ofte tomme

I en fjerdedel af den bookede tid i det mest attraktive tidsrum på hverdage bruges idrætshallerne ikke. Der er mulighed for at stramme op, mener forsker.
tekst Rudi Holm

Kommunale idrætshaller står tomme i en fjerdedel af de bookede tider i det mest attraktive tidsrum mellem klokken 16 og 22 på hverdage. Det viser en undersøgelse, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet har foretaget.

82 procent af haltiden mellem klokken 16 og 22 på hverdagsaftener er booket, men trods bookingerne benyttes tiderne kun i 61 procent af tilfældene.

- Når så stor en andel af haltiden er booket, men ikke benyttes, kan det betyde, at nogle grupper eller foreninger holdes ude, siger adjunkt Jens Høyer-Kruse fra CISC til Idrættens Analyseinstitut.

Han mener, at undersøgelsen giver et kraftigt vink om, at der er mulighed for forbedringer og få skabt en bedre udnyttelse af hallerne.

LÆS OGSÅ Fælles opråb for at redde kulturen

- Tallene tyder på, at halledelserne i kommunerne eller lokalt på anlæggene måske skal arbejde mere aktivt med at sørge for, at der er aktivitet i hallen. Måske skal de kommunale procedurer for booking ændres, og brugerne skal måske i højere grad opleve, at de har et ansvar for at bruge de bookede tider og aflyse dem, de ikke bruger, så andre kan komme til, siger Jens Høyer-Kruse.

Notatet "Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed" bygger på data fra 23 kommuner fra hele landet og inkluderer 321 almindelige idrætshaller. ruh@kl.dk 

Emneord
Fritid

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Haller står ofte tomme Felter med * skal udfyldes
 
Af: Casper Lindemann
DIF
Den 03.11.2017 kl. 13:37

Alle kommuner bør formulerer en facilitetspolitik og stratgi

svar på: Haller står ofte tomme

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) finder vi det er ærgerligt, at kun 75% af den bookede tid i idrætshallerne anvendes i det mest attraktive tidsrum. Det meget uheldigt for det skaber et unødvendigt pres på kommunalpolitikkerne om at bygge flere haller - altså en investering som kunne være anvendt på andre idrætsfaciliteter. Derfor mener vi i DIF, at alle kommuner bør udarbejde facilitetsstrategier. Det kan bl.a. sikre bedre kapacitetsudnyttelse, større fleksibilitet og flersidig anvendelse af faciliteterne.

Jens Høyer-Kruse peger på halledelserne som afgørende. Men i sidste ende handler det også om kommunernes politik på området. Foreninger og klubber bliver bedre til at booke og afbooke, hvis der et bookingsystem, der kan håndtere det samt en gulerod, hvis man husker at afbooke. Problemet er egentlig systemet, fordi mange foreninger og klubber er bange for at få tildelt færre timer næste år, hvis kommunen finder ud af at de ikke behøver så mange timer. Men ved at indføre en gulerod kan det løses. Det skal være godt ikke dårligt at afbooke. Og det er derfor at kommunerne skal indarbejde i deres facilitetsstrategier, at de vil indføre bookingsystem og politik for booking af tider. Facilitetsstrategierne bør rumme en politisk målsætning for kapacitetsudnyttelsen i hallerne samt en indsats for at nå målet.

En af de kommuner, der har vedtaget en facilitetsstrategi er Guldborgsund, og heri har kommunen et klart mål om at sikre en bedre afmeldekultur blandt foreningerne og en kapacitetsudnyttelse i idrætshallerne. Der i strategien beskrevet fire konkrete indsatser til at opnå dette mål.

Læs mere om facilitetsstrategier på https://www.dif.dk/da/foreningsliv/viden-s-om/kommuner/idraetsfaciliteter eller på https://www.dif.dk/da/om_dif/idraettens-s-fysiske-s-rammer

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger