Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
20.03.2017 kl. 15.56

Kommune må afvise tidskrævende aktindsigt

Det var i overensstemmelse med reglerne, da Odense Kommune afviste en borgers aktindsigter med henvisning til, at sagsbehandlingens tidsforbrug ville være uforholdsmæssigt stort.

Det skriver Statsforvaltningen, der lægger kommunens samlede tidsforbrug på 30 timer til grund for afgørelsen.

En borger havde i slutningen af 2015 og i en periode frem til sommeren 2016 søgt om aktindsigt i en lang række dokumenter, der vedrører Odense og Co, som er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner. 

Aktindsigterne omfattede blandt andet alle Odense og Co’s udgifter i en periode på et halvt år herunder dokumentation for brug af Storebæltsbroen og DSB-togbilletter, ligesom borgeren bad om dokumentation for kilometerafregning og broafgifter.

Ifølge Odense Kommunes svar til borgeren, ville sagsbehandlingen af aktindsigt kræve, at en lang række bilag i elektronisk form skulle udskrives og sorteres manuelt for at sikre, at dokumenterne ikke indeholdt personfølsomme oplysninger eller oplysninger, der af hensyn til virksomheders drifts- eller forretningsforhold skulle hemmeligholdes. 

Det arbejde, vurderede Odense Kommune, ville tage en ansat mindst 30 timer. Desuden havde samme borger tidligere søgt om indsigt i lignende bilag, hvilket Odense Kommune også havde brugt tid på. Derfor afviste kommunen borgerens aktindsigt.

Hele Statsforvaltningens afgørelse kan læses her

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune må afvise tidskrævende aktindsigt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger