Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.05.2017 kl. 12.24

Borgmestre protesterer mod havbrug

Kommuner bør have mere magt over havet. Det mener de to borgmestre på Djursland, der sender protestbrev til Folketinget mod placeringen af havbrug, som de mener vil skade lokale erhvervs- og turistinteresser. Den afgørende lov om havbrug er efterfølgende skudt til hjørne.

De miljømæssige konsekvenser af fiskeopdræt i havbrug er meget omstridt. Blandt andet udledes der store mængder kvælstof, samt tungmetaller og medicinrester, der påvirker havmiljøet. Netop nu skal Folketinget tage stilling til, om der kan placeres tre havbrug i Kattegat ud for Djursland.

Det mener borgmestrene Jan Petersen (S) og Claus Wistoft (V) fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommuner ikke, at der skal. Det samme mener mange lokale borgere og erhvervsfolk. 

– Havbrugene tilgodeser nogle få investorers interesser, men er til skade for de mange, siger Jan Petersen.

Ud over de umiddelbare miljømæssige konsekvenser af havbrugene så er der en lang række afledte effekter for borgere og erhverv, der skal med ind i overvejelserne, mener borgmestrene.

– Ser man på det som kommune, så er problemet, at der er utrolig meget værdiskabelse forbundet med havet. Der er turisme, der er strande, der er erhvervsfiskere, der er lystfiskere. Ud over miljøinteressen så er der altså en erhvervsinteresse, siger Jan Petersen.

Ifølge de to kommuner så havde turisterhvervet på Djursland i 2015 en omsætning på 1.250 milliarder kroner og sikrede flere tusinde arbejdspladser. I et fælles brev til Folketinget, hvor de opfordrer til at man dropper tilladelsen til havbrug ud for Djursland, påpeger de, at landbruget og det traditionelle erhvervsfiskeri også vil blive påvirket samtidig med, at den frie bevægelighed i havområderne ved Djursland indskrænkes markant for alle brugere af havområderne.

Muligheden for at placere havbrug i Kattegat skal reguleres i lov nr. 111, som var til anden behandling i Folketinget i går torsdag.

Mere magt over havet

Ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune kom i 2016. Planerne har givet anledning til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.

Jan Petersen anerkender, at staten skal stå for de overordnede dispositioner for, hvad der kan lade sig gøre til havs, men han mener, at kommunerne skal have mere end en almindelig høringsret.

– Vi har som kommuner en stor interesse i havet, og det, de beslutter i staten, påvirker vores erhvervsmuligheder. Laver man noget, der påvirker vores vandkvalitet, fiskere og badegæster, bør vi have indflydelse. Vores borgere investerer store summer i rensningsanlæg, vores landbrug får reguleret deres udledninger af kvælstof og så videre. Men pludselig mener man, at sådan noget som havbrug kan lade sig gøre, siger Jan Petersen.

Et stort projekt, der handler om produktion af tang ud for Norddjurs Kommunes kyst, er ifølge Jan Petersen et godt eksempel på, at kommuner har interesser til søs.

– Havbrug kan have store konsekvenser for andre erhvervsprojekter. Vi har et projekt lige nu sammen med Naturstyrelsen, der handler om at dyrke tang, der kan høstes og bruges i produktion. Kæmpearealer i havet er udlagt til det. I Norddjurs Kommune vil vi gerne have lov at sige, det er det, vi gerne vil have, fordi vi mener, at det giver en stor værdiskabelse på sigt. Og det er spændende set ud fra erhvervspolitisk perspektiv. Med hensyn til havbrug vil vi gerne have lov til at sige, det vil vi ikke have, for det er der ikke noget perspektiv i, siger Jan Petersen.

Paradoksal favorisering 

Borgmestrene fremhæver i deres brev til Folketinget, at de finder det paradoksalt, at regeringen ensidigt tilgodeser havbrugsvirksomhed med hel eller delvis fritagelse for rensning, når alle øvrige erhverv, kommuner og spildevandselskaber skal overholde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og har investeret flere hundrede milliarder i det og årligt betaler et milliardbeløb i vandafledningsafgifter.

– Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 indeholder ikke en konsekvensanalyse af mulige, afledte effekter af den skitserede havbrugsindustris indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede erhverv, kommunernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter. EU's havstrategiplan og Vandrammedirektivet lægger op til, at disse forhold skal klarlægges gennem en socioøkonomisk analyse, skriver borgmestrene i brevet.

De mener samtidig, at der mangler en belysning af de socioøkonomiske konsekvenser ved etablering af havbrug, og at det har medvirket til at give Folketingets medlemmer et ensidigt og skævvredet billede af fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet. 

– Det er på ingen måde et retvisende billede af de omfattende konsekvenser, en industriel havbrugsproduktion kan få for de berørte kommuner og det danske samfund. Nord- og Syddjurs Kommuner opfordrer Folketinget til at sikre, at der gennemføres en socioøkonomisk konsekvensanalyse inden en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der gives tilladelser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompensationsanlæg i Danmark, står der i brevet.

Det er ikke til at sigek, om det var borgmestrenes brev, der var udslagsgivende for, at lov nr. 111 ikke blev sendt videre til tredjebehandling i går torsdag. Faktum er, at loven blev sendt tilbage i udvalget.

Det var Enhedslisten, der foreslog en ny udvalgsbehandling, med henvisning til at der er en række uafklarede spørgsmål. Folketinget fulgte forslaget om at sende loven tilbage til Miljø- og Fødevareudvalget, der nu skal se nærmere på de miljømæssige konsekvenser af havbrug.

Havbrugszoner udpeget 

Miljø-og Fødevareministeriet har offentliggjort en rapport med lokalisering af otte såkaldte havbrugszoner. Heraf er fem zoner beliggende i havområdet ud for Djursland, og en er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på ca. 600 km2 svarende til næsten halvdelen af Djurslands samlede landareal. Regeringen vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpegede havbrugszoner.

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmestre protesterer mod havbrug Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger