15.05.2017 kl. 09.55

Alvorlige serviceforringelser

Esbjerg Kommune skal spare. Forvaltningen har fremlagt en plan, som betyder lukning af væresteder, botilbud og en reduktion på 55 årsværk, hvis den vedtages.
tekst Tom Ekeroth

Vedtages den genopretningsplan, som Borger & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Esbjerg Kommune har fremlagt for politikerne, vil det betyde alvorlige serviceforringelser og farvel til 55 årsværk på væresteder og i botilbud, skriver JydskeVestkysten.

I 2018 skal omkostningerne på voksenstøtte/voksenhandicapområdet reduceres med 16,2 millioner og med 22,6 millioner de tre efterfølgende år.

Lukninger af flere væresteder og reduktion af antallet af mellem 24 og 27 botilbudspladser vil tilsammen betyder, at man skærer ned med 55 årsværk.

Sarah Nørris, der repræsenterer Enhedslisten i Esbjerg byråd siger til JydskeVestkysten: – Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det kan være kørt sådan af sporet. Der er nogle, der må have sovet i timen.

En rapport fra Konsulenthuset Marselisborg, der blev bestilt for at få afdækket, om Esbjerg Kommune bruger for mange penge på voksenhandicapområdet sammenlignet med andre kommuner med samme type borgere som Esbjerg, konkluderer, at udgifterne til socialområdet per indbygger i Esbjerg Kommune er højere end andre kommuner, men det skyldes, at de udsatte borgere i Esbjerg Kommune er mere socialt belastede.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Alvorlige serviceforringelser Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger