Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune
10.05.2017 kl. 08.51

Finn Rudaizky smides ud af borgerrepræsentationen

Valgbarhedsnævnet har afgjort, at Finn Rudaizky ikke er valgbar, efter han er blevet dømt for at lække fortrolige oplysninger om terroristen Omar El-Hussein. Han genopstiller ved valget i november.
tekst Rasmus Eiby

Finn Rudaizky (DF) kan ikke længere være en del af Københavns Borgerrepræsentation eller sidde i regionsrådet i Region Hovedstaden. Det afgjorde valgbarhedsnævnet tirsdag.

Finn Rudaizky blev i februar dømt for at lække fortrolige oplysninger til pressen om terroristen Omar El-Hussein. Han fik en bøde på 10.000 kroner, men mener ikke, han selv har gjort noget galt.

– Det er godt gjort, at det er budbringeren – ham som afslører, hvordan Københavns Kommune fuldstændig fejlede i hele forløbet med terroristen Omar El-Hussein – der er den eneste, der skal straffes. Det er simpelthen horribelt. Alle i kommunen, som intet opdagede, de går fri, siger Finn Rudaizky i en pressemeddelelse.

Tidligere har han selv erkendt, at han stillede en række spørgsmål til forvaltningen om Omar El-Hussein på foranledning af en journalist på BT.

LÆS OGSÅ K-profils søn hængte ikke-eksisterende plakater op

Finn Rudaizky lader dog ikke den nye afgørelse slå ham ud, da han agter at stille op til kommunal- og regionsvalget i november. Det er dog op til DF, om de vil lade ham genopstille for dem.

Bliver han valgt, kan valgbarhedsnævnet tage stilling til hans sag igen.

Emneord
Valgbarhed

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Finn Rudaizky smides ud af borgerrepræsentationen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger