Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
10.05.2017 kl. 08.37

Danskerne vil have vindmøller

Størstedelen af danskerne er positive stemt overfor udsigten til flere vindmøller på land. Det viser en ny undersøgelse som er lavet for Altinget.
tekst Sille Olsen

Danskerne vil gerne have flere vindmøller på land. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet for Altinget. 67 procent af de adspurgte mener enten, at der skal bygges mange flere eller lidt flere vindmøller. 17 procent mener, at der overhovedet ikke skal bygges flere vindmøller på land.

Københavnerne er dem, som er mest positive overfor udsigten til flere vindmøller på land, men det er samtidig dem, som har den mindste chance for at komme til at bo ved siden af en vindmølle. Beboerne i region hovedstaden svarer i undersøgelsen, at der skal bygges mange flere vindmøller på land. I de andre regioner er de også positive overfor flere vindmøller, de mener dog kun at der skal bygges lidt flere.

Til Altinget oplyser formanden for Naboer til Kæmpevindmøller, Henriette Vendelbo, dog, at de ikke har meget til overs for målingen, da deltagerne ikke har fået noget at vide om, hvilke vindmøller der er tale om, og hvor tæt vindmøllerne skal opstilles på beboelse.

På trods af, at danskerne er positive overfor opførelsen af flere vindmøller, er der flere og flere kommuner som vælger ikke at opstille vindmøller.

LÆS OGSÅ Skive får kæmpe energitilskud til verdensnyhed

Senest i rækken var det Morsø Kommune, som valgte at sige nej tak til flere vindmøller.

Emneord
Energi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Danskerne vil have vindmøller Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger