Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.05.2017 kl. 08.33

Bevægelse gør dagen bedre

Rebild Kommune har netop evalueret indsatsen for at få mere bevægelse ind i skoledagen. Især udskolingseleverne har taget godt imod den ændrede skoledag.
tekst Sille Olsen

I Rebild Kommune er eleverne glade for at bevæge sig i forbindelse med undervisningen. Kommunens implementering af folkeskolereformens krav om bevægelse er efter to et halvt år blevet evalueret, og den viser, at 90 procent af udskolingseleverne synes, det er godt med bevægelse i undervisningen.

Hele 73,4 procent af eleverne mente også, at de får en bedre skoledag, hvis dagen indeholder bevægelse. Ifølge evalueringen synes eleverne primært at bevægelse i skolen er sjovt, og at det øger deres koncentration.

En af de store succeser under forløbet med bevægelse i undervisningen var inddragelsen af de ældre elever. I hver udskolingsklasse er der uddanne tre såkaldte bevægelsescoaches, som har fået en uddannelse, som har gjort dem i stand til at planlægge og gennemføre bevægelsesaktiviteter i samarbejde med lærerne.

I evalueringen svarede nogle af lærerne, at en af fordelene ved at have en bevægelsescoach var, at lærerne kunne bruge mere tid til anden planlægning, da de ikke skulle stå for at planlægge de fysiske aktiviteter alene. Derfor skabte bevægelsescoachsene større mulighed for at få mere bevægelse ind i hverdagen.

LÆS OGSÅ Hvad er der galt med Folkeskolen?
FOR ABONNENTER

Alle lærere i kommunen har deltaget i mindst to bevægelseskurser, og 74,1 procent af lærerne, som har deltaget i evalueringen, mener, at kommunens bevægelsesindsats har haft betydning for den generelle bevægelse på skolen.

Det var et samarbejde mellem Center sundhed, Børn og unge og Aalborg universitet, der i 2014 dannede grundlaget for at indføre mere bevægelse i skolernes dagligdag på en måde, der samtidig gav mening i en skolemæssig sammenhæng. Desuden skulle projektet bidrage til mere viden om hvordan bevægelse bliver en del af elevernes hverdag med særligt fokus på udskolingen. 

Emneord
Motion, Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bevægelse gør dagen bedre Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger