Fra paneldebatten. Foto: Sidsel Boye
Fra paneldebatten. Foto: Sidsel Boye
17.06.2017 kl. 14.59
Folkemøde

Psykisk syge er også mennesker

Kristian er tidligere voldelig, psykisk syg misbruger gennem ti år. Han var med i Sundhedsteltet til debatten om at forebygge vold på bosteder. I dag er han selv i praktik på et bosted.
tekst Sidsel Boye

Arrangørerne af debatten om vold på psykiatriske bosteder på Folkemødet har helt klart gjort et scoop ved at få to mennesker med mange års personlig erfaringer med systemet til at komme til mikrofonerne.

Den ene, Kristian, er en yngre mand, som har tilbragt ti år på et bosted. Han har haft en dom for vold, har boet på mange forskellige bosteder og er blevet smidt ud fra tre. Når han i dag er ude af sit misbrug og på fode igen, har han en klar opfattelse af, hvad der endelig gjorde den afgørende forskel og fik ham tilbage til virkeligheden.

– Først var jeg tabt mellem to stole, og det var ekstremt frustrerende. Jeg havde syv forskellige kontaktpersoner, før der endelig var én, der vidste, hvad han talte om og selv havde haft røven i vandskorpen. Han kunne møde mig med en forståelse, og det er ekstremt vigtigt, siger han.

Kristians erfaringer taler for sig selv. Han har for eksempel oplevet at få en handleplan, som han ikke selv blev inddraget i.

– En psykisk syg patient er stadig et menneske, og det er vigtigt at blive mødt i øjenhøjde og med respekt, lød han gode råd til systemet.

Foto: Sidsel Boye

Kristian er tidligere voldelig psykiatrisk patient og misbruger. I dag er han i praktik på et bosted for at kunne hjælpe andre.

Pusherstreet

Susanne var den anden paneldeltager fra virkeligheden. Hendes datter har været indlagt i 17 år. I dag er hun 34, og hendes erfaringer med systemet er nedslående.

– Min datter har været igennem et langt forløb og har været på ti hospitaler og ti bosteder, og det svære for hende har været at lande på nogle bosteder, hvor der både var misbrug og ikke-misbrug, så tingene blev blandet sammen. Når der så ikke er så meget forståelse for det personlige udgangspunkt, bliver medicinen ofte løsningen. Det får diagnosen til at virke som en livstidsdom, og medicinen minder hele tiden én om, at der er noget, der er forkert. Jo mere personligt, man kan gøre mødet med patienten eller behandlingen, desto bedre, siger mor-Susanne.

Der kommer mange konkrete input til forbedringer i panelrunden.

Paneldeltager Karen Stæhr, sektorformand i FOA, vil have lukket den Pusherstreet, som ofte lægger sig uden om bosteder.

– Susannes datter kunne være blevet misbruger. Vi har eksempler på, at nye beboere efter et halvt år er blevet narkomaner og skylder 600.000 kroner til pusherne.

Karen Stæhr vil også have brudt nogle tabuer. For eksempel mener hun, at der er brug for at tale mere åbent om beboernes rettigheder.

– Det er svært, men hvorfor har man ret til at have en harpun på sit værelse, når man ikke engang har akvariefisk. Den gør personalet lidt bange, og det kan ramme dem, men også de andre beboere, siger hun.

Den radikale regionspolitiker Charlotte Fischer bliver harm ved at høre om Kristian og Susannes erfaringer.

– Strukturreformen skulle have skabt større sammenhæng i behandlingen, men vi har stadig ikke styr på den, og det er simpelthen så skammeligt. Jeg mener, at der er brug for en helt tredje lov, i stedet for service- og sundhedslovene.

Hun synes også, at der er brug for flere mellemstationer i de tilbud, der er i psykiatrien.

Mogens Seider, som både har erfaring fra arbejde og organisationer i psykiatrien, undrer sig over, at man samler 18-42 mennesker i bosteder, uden at de har valgt fællesskabet af fri vilje.

– Hvis man selv kunne vælge, ville man så bo sådan. Vi har opbygget en slags parallelsamfund, og hvis så mange problemer anbringes på samme matrikel, så akkumulerer de, og hvis der kun er to ansat til at arbejde med 32 mennesker med problemstillinger, så skal det kunne gå galt. Psykisk syge vil ikke have andre rammer, end vi andre vil. De vil ikke gå på lange hospitalsgange, hvor blomsterne ikke bliver vandet.

Det er ikke kun Kristian, der har haft en oplevelse af, at personalet i socialpsykiatrien taler hen over hovedet på beboerne. Og én af tilhørerne refererer til forskning, der viser, at man skal arbejde med kultur, menneskesyn og værdier og kompetencer for at hjælpe mennesker, der har det svært, og det tager tid at ændre en organisationskultur. En anden refererer til en SFI-rapport, som dokumenterer, at der er personale, der kommer til at tale til patienterne som var de små uartige børn.

På tilhørerrækkerne sidder også Susannes anden datter. Ud over sin søsters erfaringer har hun også gjort sine egne erfaringer med systemet.

– Det er vigtigt at klæde personalet på, men det er også vigtigt at ruste patienterne til at tackle deres egen situation. For eksempel voldelighed. Man skal ikke give folk en fisk. Man skal give dem en fiskestang, siger hun.

Foto: Sidsel Boye

Efter debatten spørger regionspolitiker Charlotte Fischer (R) (th.) til, hvordan Susannes (tv.) datter har det i dag.

Emneord
Bosteder, Psykiatri

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Psykisk syge er også mennesker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger