Alle kan sende input til Ledelseskommissionen på Twitter eller Facebook. Her er det kommunaldirektør Lasse Jacobsen og skoleleder Birgit Lise Andersen, der puster ud efter quizzen, mens forsker Lotte Bøgh Andersen og formand Allan Søgaard ser til.
Alle kan sende input til Ledelseskommissionen på Twitter eller Facebook. Her er det kommunaldirektør Lasse Jacobsen og skoleleder Birgit Lise Andersen, der puster ud efter quizzen, mens forsker Lotte Bøgh Andersen og formand Allan Søgaard ser til.
17.06.2017 kl. 07.06
Folkemøde

Ledere har det godt med deres leder

En rundspørge blandt 4.000 offentlige ledere skal klæde Ledelseskommissionen på til arbejdet med at styrke offentlig ledelse.
tekst Sidsel Boye

Det ligger i Ledelseskommissionens mandat, at den skal inddrage borgere, politikere, medarbejdere og ledere mest muligt i sit arbejde med at analysere og styrke offentlig ledelse. Til det formål synes det meget oplagt, at en del af Ledelseskommissionens medlemmer kommer rundt på Folkemødet for at diskutere ledelse og fortælle om de foreløbige træk.

Mest konkret er de foreløbige resultater af en rundspørge blandt 4.000 offentlige ledere, som kommissionsmedlem, professor Lotte Bøgh Andersen, KORA, løftede lidt af sløret for ved et arrangement i KORAs folkemødetelt, kaldet Faktaboksen. Hun opfordrede samtidig interesserede til at holde øje med kommissionens hjemmeside for flere nyheder.

Lidt mere folkelig var præsentationen af de faktuelle resultater, der var arrangeret som en quiz. Den gik ud på, at kommissionens medlemmer skulle dyste mod hinanden i to hold, og se, hvem der var bedst til at gætte de rigtige svar. Med mulighed for at få hjælp fra publikum.

Dysten endte med, at de to hold, kommunaldirektør Lasse Jacobsen, Viborg, og Dorthe Gylling Crüger, administrerende direktør, Sygehus Lillebælt på den ene side, og Eva Zeuthen Bentsen, partner, Odgers Berndtson samt Birgit Lise Andersen, skoleleder fra Ishøj, på den anden side klarede sig lige godt, og begge  hold fik en præmie.

Her er pluk fra quizzens fakta-bunke

  • 46 procent af daginstitutionslederne mener, at dokumentationskravene understøtter deres ledelse.
  • De ledende læger føler sig mere begrænset af dokumentationskrav, end juristerne gør.
  • 70 procent er stolte af at være ledere i den offentlige sektor.
  • Pædagogerne er den faggruppe, der har flest ledere med pædagogfaglig baggrund, nemlig 82 procent.
  • 77 procent af lederne oplever, at de har god dialog med chefen ovenover.

Undersøgelsen har en svarprocent på 51.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ledere har det godt med deres leder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger