Foto: Rasmus Eiby Andersen
Foto: Rasmus Eiby Andersen
17.06.2017 kl. 16.08
Folkemøde

Folkeskolen flygter fra forældrene

Mere ro til folkeskolen, så den kan koncentrere sig om kerneopgaverne, for ellers er det folkeskolen, der flygter fra forældrene og ikke omvendt.
tekst Rasmus Eiby

Der har været for mange reguleringer på folkeskoleområdet. Det er en af grundene til, at forældrene vælger folkeskolen fra og privat- og friskolerne til. Derfor skal der nu være ro på området, så skolerne kan koncentrere sig om kerneopgaven. Sådan lyder den fælles kritik fra Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, og Dorte Andreas, næstformand for Skolelederforeningen, i debatten med overskriften ”Folkeskolen flygter fra forældrene – ikke omvendt” ved dette års Folkemøde.

– Forældrene flygter ikke fra folkeskolen som institution, men de flygter fra det evige ”nu skal vi lige lave det om igen.” Nye skolestrukturer, reformer og ny specialundervisning, siger Mette With Hagensen.

Rasmus Brandstrup Larsen (V) fra kommunalbestyrelsen i Holbæk repræsenterer kommunerne i debatten.

– Skal jeg svare på spørgsmålet om, hvem der flygter fra hvem, må jeg sige både og. Jeg kan godt forstå, og det er blevet klarere for mig nu, at der er nogle udfordringer, som vi fra kommunens side lægger ned over folkeskolen, så den på en måde kommer til at flygte fra forældrene, siger han.

Han påpeger dog, at det i nogle tilfælde også er forældrene, der vælger skolen fra. Især i de små byer. Men igen nævner han, at det selvfølgelig kan være på grund af den politik, der bliver ført på skoleområdet. For eksempel kan det skabe usikkerhed, når der bliver sat spørgsmålstegn ved, om en mindre skole skal lukkes.

Netop skolelukninger og nedskæringer er også en del af den kritik, der kommer fra Mette With Hagensen. Men Rasmus Brandstrup Larsen mener, at hun skal huske at se det i det større billede, for det handler om den samlede økonomi i kommunen.

– Der er ingen af os, der ønsker at spare på skolen, men nogle gange er det en nødvendighed i den verden, vi lever i. For hvor skal vi spare, hvis ikke det er på skolen, spørger han.

Det forstår Mette With Hagensen godt, men hun efterspørger stadig, at skolen i højere grad får mere medbestemmelse.

– Hvis vi vil gøre noget godt for folkeskolen, så skal vi give styret tilbage til skolen. Man må godt kigge ud på skolen og sige, at I bliver mindre og mindre derude, hvilket er dyrt for os som kommunalbestyrelse, men i stedet for bare at tage en beslutning, skal man i stedet spørge, om der kan findes en løsning i fællesskab, siger Mette With Hagensen.

Ro til skolen

For Rasmus Brandstrup Larsen var debatten givende. Han er blevet klogere, og så hører han budskabet meget tydeligt, siger han.

– Det, jeg tager med mig fra debatten, er, at der er et behov for, at der bliver skabt ro på folkeskoleområdet. Rigtig mange kommuner har haft meget at gøre med læretidsaftalen og folkeskolereformen i det hele taget, og så er man presset på økonomien rigtig mange steder, siger Rasmus Brandstrup Larsen og tilføjer:

– Jeg tager også med mig, at antallet af børn, der går på privatskoler er steget. Men jeg er trods alt glad for, at tallet ikke er højere end 18 procent, for folkeskolen er en meget vigtig institution i vores velfærdssamfund. Folkeskolen er for alle børn, og derfor skal vi værne om den, siger Rasmus Brandstrup Larsen.

Emneord
Skoler

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Folkeskolen flygter fra forældrene Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger