Kommunaldirektør i Vækstjylland, Jens Peter Hegelund Jensen, har ikke noget udkantskompleks. Foto: Sidsel Boye
Kommunaldirektør i Vækstjylland, Jens Peter Hegelund Jensen, har ikke noget udkantskompleks. Foto: Sidsel Boye
16.06.2017 kl. 13.22
Folkemøde

Sommerhuskommuner skal have en ekstra skatteluns

Udflytning af statslige arbejdspladser koster en masse ressourcer, og de kunne bruges bedre til fordel for udkantskommunerne. For eksempel til infrastruktur, mener kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe.
tekst Sidsel Boye

Der skal være mere favorable fradrag til folk, der flytter fra de store byer og ud i provinskommunerne, og så skal skattesystemet lægges om, så det understøtter væksten i kommuner der er truet af affolkning. For eksempel ved at sommerhusejere betaler en del af deres skat i sommerhuskommunen.

Ovenstående nytænkning på skatteområdet var nogle af de kontante forslag, der kom på bordet, da Djøf på Folkemødet havde inviteret et panel ind i en regnvåd gård på Grønbechs Hotel for at diskutere, om det kan nytte at satse på vækst i hele Danmark.

I Djøf-sammenhænge er udflytningen af statslige arbejdspladser en varm kartoffel, og før debatten gik i gang, viste en afstemning blandt tilhørerne, at der var stor opbakning til udflytning af statslige arbejdspladser.

Men den holdning deler paneldeltager kommunaldirektør Bo Rasmussen fra Gladsaxe ikke.

– Det er en svag løsning at flytte rundt på arbejdspladserne. Det vil være bedre at bruge pengene på at lave ordentlig infrastruktur, siger kommunaldirektøren.

Gladsaxe er i øvrigt en af de elleve kommuner, som står bag planen om en letbane.

Kommunaldirektørkollegaen fra Ringkøbing-Skjern, Jens Peter Hegelund Jensen, er glad for de 170 statslige skattemedarbejdere, der er på vej til hans kommune, men han er enig i behovet for infrastruktur.

– Vi mangler infrastruktur, og det betyder meget for at kunne tiltrække virksomheder. Virksomheder som Arla og Vestas genererer en hel del transport, og det betyder, at folk kommer til at hænge i kø på vejene, siger han.

Foto: Sidsel Boye

Administrerende direktør i Urland, Michelle Nielsen-Dharmaratne, havde en planche med, som viser forskellen i huspriser landet over. Jo stærkere farve, desto billigere priser.

Akademiker-tricket

Det er en kendt sag, at den første akademiker, som bliver ansat i en produktionsvirksomhed i løbet af kort tid vil kunne tjene sin egen løn ind og skabe arbejde til fire-fem andre medarbejdere, men løsningen er ikke at tvinge akademikere væk fra storbyerne. Det viser udflytningsstatistikken. Et af de steder, hvor der er fulgt flest medarbejdere med, er Sønderjylland med hele 25 procent.

Formanden for de offentlig ansatte djøf’ere, Sara Vergo siger:

– Vi skaber ikke vækst ved at tvinge folk ud, hvor det ikke er fedt at være. Det er vildt, at Sønderjylland har fået 25 procent. Blandt vore medlemmer er det kun fem procent, der flytter med.

Sara Vergo bor selv i Sydsjælland og mærker på egen krop den dårlige infrastruktur.

– Der er dejligt i Sydsjælland, men der er ingen netforbindelse, når jeg pendler med toget.

Den sønderjyske repræsentant i paneldebatten, Camilla Høholt Smith fra Work Live Stay, satte lidt perspektiv på tingene ved at fortælle om en lokal erhvervssucces.

– Jeg vil gerne have flere statslige arbejdspladser, for de er med til at skabe job i den private sektor, og det giver et sundere arbejdsmarked med flere djøf’ere i byen. Vi har fået 1.000 statslige arbejdspladser, men det er en dråbe i havet, når vi ser på helheden. I mit område er virksomheden Linak ved at bygge til og skal bruge 500 mand ekstra. Linak ligger i Guderup, og hvis I ikke ved det, så er det på Als.

Camilla Høholt Smith mener, at der er brug for helt andre metoder, når man vil trække arbejdskraft ud fra de store byer.

– Vi er nødt til at tænke på, at det er en markant ændring af et familiemønster, når folk flytter ud. Vi skal have folk til at falde til, og det skal være en god oplevelse for dem. En af udfordringerne for virksomhederne er, at de skal blive bedre til at ansætte folk, før de har fået kone og børn, og før børnene er startet i skole.

Administrerende direktør i Urland, Michelle Nielsen-Dharmaratne, efterlyser en mere realistisk håndtering af udkantsområdernes problemer.

– I stedet for at prøve at ændre akademikernes mindset kan man starte et andet sted og se på skattereglerne. Hvorfor ikke betale en del af sin skat i sommerhuskommunen og ikke kun der, hvor man har sin bolig, siger hun.

Foto: Sidsel Boye

Panelet, der diskuterede vækst i hele Danmark, og de var enige om, at det kan nytte.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sommerhuskommuner skal have en ekstra skatteluns Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger