Foto: Karen Linnet Olesen
Foto: Karen Linnet Olesen
16.06.2017 kl. 16.37
Folkemøde

Iskolde dukkerter og vitaminer til hjernen

Mens regnen trommede på de hvide teltduge, tog de morgenfriske en dukkert. Inde i teltene blev der serveret vitaminer til hjernen.
Lasse Qvist, som er journalistpraktikant på Ergoterapeuten, har lige været i vandet og synes det er skide koldt… Foto: Karen Linnet Olesen
… alligevel var Lasse Qvist ikke den eneste, der valgte at hoppe i… Foto: Karen Linnet Olesen
Et par medlemmer fra Danske Fysioterapeuter havde også sat kurs mod standen. Foto: Karen Linnet Olesen
Klokken 8 fredag morgen var det lykkedes hjerneforsker Peter Lund Madsen at samle en flok våde folkemødegæster til en forelæsning om hjerner og sex. Han konstaterede, at forelskelsen er hjernens lokkemiddel, der via et dopamin-kick lokker folk i parforholdets fælde. Foto: Karen Linnet Olesen
Mickey Gjerris (t.v.), som er lektor i bioetik ved Københavns Universitet venter på at komme i gang med sit oplæg, hvor han konstaterer: – Isen smelter, temperaturen stiger og Donald Trump er skredet. Vi ved, vi har et problem, men ingen handler på det. Mickey Gjerris kalder det klimakvalme. Foto: Karen Linnet Olesen
Danmarks biblioteker har lavet en skatteleg, der skal få unge til at reflektere over deres egen rolle i et demokratisk samfund. Her er en gruppe skoleelever fra Bornholm i gang med en samarbejdsøvelse. Foto: Karen Linnet Olesen
En folk drenge fra 6.b på Åvangsskolen i Rønne har fundet en plads i solen og venter på, at tv-serien KlassenLive starter på DR’s scene. Ingen af drengene følger med i serien, men en af drengene har dog set et enkelt afsnit. Foto: Karen Linnet Olesen
Emneord
Folkemøde

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Iskolde dukkerter og vitaminer til hjernen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger