Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.06.2017 kl. 10.03

Damm: Det er jo vores penge for pokker

Skatteministeren sagde for et år siden, at staten ville kompensere kommunerne for de 3,9 milliarder, som Skat ikke har inddrevet for dem. – Det er jo vores penge for pokker, siger KL's formand Martin Damm.
tekst Tom Ekeroth

De kommunale restancer er på 3,9 milliarder. Det er ifølge skatteministeren penge, som staten vil kompensere kommunerne for. Men finansminister Kristian Jensen (V) nedtoner ifølge Berlingske problemet og argumenterer med, at KL ikke tog kravet med til de nyligt overståede økonomiforhandlinger. Men den udlægning tager KL-formand Martin Damm afstand fra:

– Det er jo vores penge for pokker. Og man skal huske, at det ikke var os, der besluttede at centralisere Skat. Det er heller ikke os, der har siddet og fumlet med opgaven, men pengene mangler stadig hos kommunerne, siger Martin Damm til Berlingske.

KL-formanden forventer snarligt at få fat på Kristian Jensen og siger om finansministerens argument, "at KL af "forhandlingstekniske årsager" ikke havde kravet med til forhandlingerne, fordi man frygtede at blive modregnet for et tilsvarende beløb et andet sted i økonomiaftalen".

Emneord
Inddrivelse

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Damm: Det er jo vores penge for pokker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger