07.06.2017 kl. 10.29

Esbjergsagen skal i Højesteret

Esbjerg Kommune skal på ny forsvare sig i sagen om, hvorvidt den skal betale erstatning til Esbjerg-mandens ofre.
tekst Tom Ekeroth

Esbjerg Kommune skal stilles til ansvar for ikke at have grebet ind i tide over for den såkaldte Esbjerg-mand. Det fastholder to af ofrene og deres familier, som har anket sagen til Højesteret og fået fri proces, efter at Vestre Landsret den 8. maj fastslog, at kommunen ikke skulle betale erstatning, skriver Jyllands-Posten.

Sagen er den første af sin slags, som behandles ved de danske domstole, og derfor er sagen ganske principiel. I Vestre Landsret var der tre sagsøgere, men den ene har nu trukket sig. De to tilbageværende kvinder blev udsat for overgreb af Esbjerg-manden i 2010.

Da Esbjergmanden, som gerningsmanden blev kendt som, med sin familie flyttede til Esbjerg fra Hvidovre i 2007, var han allerede kendt af det kommunale system, og der fulgte en mellemkommunal underretning om familien med. Og i 2008 modtog Esbjerg  Kommune to  underretninger om misbrug af unge piger – begge forhold, som Esbjergmanden senere blev dømt for.

Men selvom kommunen i 2008 traf beslutning om at lave en børnefaglig undersøgelse af gerningsmandens familie, skete det først i 2011.

LÆS OGSÅ Hotellet der får narkomaner ud af mørket
FOR ABONNENTER

Og deri ligger grunden til, at sagsøgerne, der gik i klasse med gerningsmandens datter, hver kræver 50.000 kroner i erstatning.

– Når Esbjerg Kommune kendte til sager fra 2007 og 2008 og derudover har underretninger om gerningsmandens egne børn, burde den have gjort noget. Det bør ifalde et ansvar, siger ofrenes advokat, Helle Hald til Jyllands-Posten om bevæggrunden for at anke.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Esbjergsagen skal i Højesteret Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger