20.12.2017 kl. 09.17

Flere frivillige får kommunal forsikringsordning

Med et nyt tiltag forsøger Vordingborg Kommune at imødekomme de frivilliges ønske om at være omfattet af en forsikring, når de er frivillige i kommunens opgaveløsning. Borgmesteren glæder sig over, at det kan lade sig gøre.
tekst Tom Ekeroth

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling i Vordingborg Kommune har besluttet at lade flere frivillige omfatte af en forsikringsordning.

I dag er mange frivillige dækket af kommunens arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring i tilfælde af en ulykke/skadehændelse. Det er de, når de udfører frivilligt arbejde, som er aftalt med en kommunal leder, og hvis et af tre følgende kriterier er opfyldt: Det frivillige arbejde har en værdi for kommunen, arbejdet ville alternativt være blevet udført af en medarbejder fra kommunen eller det frivillige arbejde sker under instruktion af en kommunal leder/medarbejder, og er omfattet af en fast vagtplan, hvor der skal findes en afløser ved fravær mv.

Derudover har Vordingborg Kommune nu valgt også at påtage sig det forsikringsmæssige ansvar for borgere, der laver en såkaldt frivillig indsats. Det sker på følgende betingelser: Den frivillige indsats er aftalt på forhånd med den relevante chef/leder i Vordingborg Kommune, eller medarbejdere som har fået delegeret denne kompetence, og hvis den frivillige ikke i forvejen er dækket af en forsikring, for eksempel igennem en forening som står for aktiviteten.

– Jeg glæder mig over, at der nu er klarhed for de mange frivillige i Vordingborg Kommune, som gør en kæmpe indsats hver dag. Det gælder både dem, der cykler i Rickshaw med de ældre på plejecentre, dem der udfører projekter på vores mange kommunale lystbådehavne, frivillige mentorer for udlændinge eller unge og mange andre. Når blot indsatsen er aftalt med en ansvarlig kommunalt ansat, så er de dækket forsikringsmæssigt af kommunen, siger borgmester Michael Seiding Larsen (S).

LÆS OGSÅ Frivilliges indsats betyder færre besøg hos lægen
FOR ABONNENTER

Vordingborg Kommune forsøger med det nye tiltag at imødekomme de frivilliges ønske om at være omfattet af en forsikring, når de er frivillige i kommunens opgaveløsning. Omvendt betyder det ikke, at enhver uegennyttig adfærd kan betegnes som frivillig indsats, og at kommunen dermed er forsikringsmæssigt ansvarlig. 

– Men det viser vi, at Vordingborg Kommune gerne vil styrke samarbejdet med frivillige aktører. Eneste krav for at være forsikret i den frivillige indsats er, at der er lavet en aftale med en leder eller medarbejder, der er ansat i kommunen. På den måde er der både foretaget en vurdering af, om den frivillige indsats hænger sammen med kommunens kerneopgaver, og om det er hensigtsmæssigt at opgaven løses af den frivillige, siger Michael Seiding Larsen. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flere frivillige får kommunal forsikringsordning Felter med * skal udfyldes
 
Af: Erik Stubtoft
Mig selv
Den 20.12.2017 kl. 14:35

Obligatorisk forsikring for frivillige

svar på: Flere frivillige får kommunal forsikringsordning

Det bør da være obligatorisk for alle kommuners frivillige.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger