Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.12.2017 kl. 09.08

Fem borgmestre får 3,9 mio. i eftervederlag

To af de afgående københavnske borgmestre får omkring en million.
tekst Tom Ekeroth

Der har været udskiftning på borgmesterposterne i Københavns Kommune efter kommunalvalget, hvor fem borgmestre skal ud og lede efter nyt job i det nye år. Tilsammen får de fem borgmestre 3.889.698 kroner i eftervederlag, og flere får op til et års løn med sig. Det skriver Politiken.

Ifølge Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, er eftervederlagene vigtige, da de skal sikre en vis økonomisk sikkerhed. Det er nemlig ikke nødvendigvis en fordel, at der står borgmester på cv'et.

– Uden dem risikerer man, at nogle ikke har lyst til at deltage i det politiske arbejde, fordi de ved, at der er en betydelig risiko for, at de ikke kan få et job bagefter og derfor så står uden indkomst, siger Bent Greve til Politiken.

Størrelsen på eftervederlaget afhænger af, hvor lang tid politikeren har beklædt borgmesterposten. Venstres børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, og SF's sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, der har siddet henholdsvis ti og otte år, får godt en million kroner i eftervederlag. Anna Mee Allerslev (R) får 878.318 kroner, mens Morten Kabell (EL) og Carl Christian Ebbesen (DF) hver får 501.896 kroner. tek@kl.dk

LÆS OGSÅ Strammere regler for lokalpolitikeres løn under orlov på vej
Emneord
Vederlag

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fem borgmestre får 3,9 mio. i eftervederlag Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger