18.12.2017 kl. 09.27

Kommunerne bør tage stilling til integrationsråd

Institut for Menneskerettigheder opfordrer alle kommuner til at tage aktivt stilling til, om de vil have et integrationsråd.
tekst Tom Ekeroth

Integration af flygtninge og indvandrere er et af de mange temaer, de nye kommunalbestyrelser landet over nu skal tage stilling til. I det arbejde kan et kommunalt integrationsråd gøre en forskel. Inden valget var det dog kun 44 ud af landets 98 kommuner, der havde nedsat et integrationsråd.

– Noget tyder på, at det kun er et fåtal af de danske kommuner, der har taget aktivt stilling til, om det i deres kommune vil give mening med et integrationsråd. Vi opfordrer alle de nyvalgte kommunalbestyrelser til at overveje, om et integrationsråd vil være en god ide i deres kommune, siger Nanna Margrethe Krusaa, leder af etnicitetsteamet ved Institut for Menneskerettigheder.

Integrationsrådene består af repræsentanter fra kommunens etniske minoriteter og er især relevant for kommuner med større etniske minoritetsgrupper eller udfordringer med integration.

Instituttet har i en ny undersøgelse spurgt medlemmer af de eksisterende integrationsråd om deres oplevelser og set nærmere på integrationsrådenes gennemslagskraft i kommunerne. Konklusionen lyder, at integrationsrådene oplever, at de har et godt og tæt samarbejde med kommunalbestyrelserne og embedsværket i kommunerne.

LÆS OGSÅ Minoritetskvinder presses til at sige nej til job og aktivering

– Flertallet af rådene oplever, at de bliver hørt om kommunale initiativer, som har betydning for flygtninge og indvandrere. Rådene giver dog udtryk for, at de gerne vil med langt tidligere i processen, mens initiativerne stadig udarbejdes. Det vil gøre dem bedre i stand til at rådgive kommunen, så kommunens indsatser i højere grad kan få den effekt, der er meningen, siger Nanna Margrethe Krusaa.

De integrationsråd, hvor medlemssammensætningen er præget af mangfoldighed i forhold til både etnicitet og funktionsniveau, oplever den største gennemslagskraft.

– Mangfoldigheden sikrer, at rådet har den nødvendige viden om de lokale integrationsproblematikker. Hvis rådene både har kendskab til den politiske proces og en god kontakt til det etniske bagland, politikere og embedsværket, er de langt bedre stillet til at omsætte medlemmernes viden og ideer til praksis, siger Nanna Margrethe Krusaa.

Instituttet anbefaler derfor, at de kommuner, der vælger at nedsætte et integrationsråd, sikrer, at mange forskellige etniske grupper er repræsenteret, samtidig med at rådets medlemmer er en blanding af for eksempel foreningsfolk, politikere og embedsfolk.

LÆS OGSÅ Helsingør vil give beboere penge for at flytte

Medlemmerne af integrationsrådene arbejder frivilligt og uden løn, men deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de gerne så, at rådene fik et selvstændigt budget, flere ressourcer og mere kommunal støtte, så medlemmerne i højere grad kan realisere de ideer og initiativer, de har.

– Med de rigtige medlemmer og opbakning fra det kommunale system kan integrationsrådene fungere som en vigtig brobyggere mellem kommunalbestyrelsen og de etniske minoriteter. Det kender kommunerne allerede fra de obligatoriske handicapråd, siger Nanna Margrethe Krusaa. Hun tilføjer:

– Desværre oplever integrationsrådene ofte, at kun få kender til deres arbejde, og der er tilsyneladende en række kommuner, som ikke lever op til den lovfæstede pligt om at offentliggøre integrationsrådets udtalelser om kommunens integrationsindsats på kommunens eller integrationsrådets hjemmeside.

Instituttet opfordrer derfor de kommuner, der nedsætter et integrationsråd, til at ligestille rådet med sammenlignelige råd som handicapråd og ældreråd. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Borgerlige vil komme regeringen i forkøbet: Indvandrere skal aktiveres på fuld tid nu
Emneord
Integration

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne bør tage stilling til integrationsråd Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger