Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
15.12.2017 kl. 12.08

Forhandlinger sat på standby

CFU og Forhandlingsfællesskabet sætter forhandlingerne på pause, indtil KL kommer med reelt indhold i deres forhandling med lærerne.

KL er endnu ikke kommet med reelt indhold til deres forhandling med lærerne, ifølge Forhandlingsfællesskabet og CFU. Overenskomstforhandlingerne kommer ikke videre, før dette sker, melder de i dag ud i en pressemeddelelse.

− I Forhandlingsfællesskabet har vi taget det helt usædvanlige skridt at måtte meddele arbejdsgiverne, at forhandlingerne er sat på standby. Det betyder i praksis, at organisationerne på underviserområder skal i reelle forhandlinger, før Forhandlingsfællesskabet og øvrige organisationer går i gang med at forhandle, skriver de i en pressemeddelelse.

Den 6. oktober sendte CFU og Forhandlingsfællesskabet en opfordring til topforhandlerne hos arbejdsgiverne. I brevet understregede de vigtigheden af, at KL og Moderniseringsstyrelsen indgår i reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet, der kan ende ud i en aftale om arbejdstid.

Det krav mener de ikke, at KL har efterlevet, og de mangler at kunne konstatere, at der er vilje til de forhandlinger, som de efterlyser, blandt andet i form af reelt indhold.

LÆS OGSÅ Ny forhandler afløser Bondo

Forhandlingsdelegationerne vil orientere KL og Danske Regioner yderligere om beslutningen den 21. december. Her vil de præsentere deres krav. Indtil da kommer der ikke til at ske videre i forhandlingerne om overenskomst. amgo@kl.dk 

Emneord
Overenskomst

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forhandlinger sat på standby Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger