Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
29.08.2017 kl. 11.25

Nyankomne flygtninge mere jobparate end indvandrere

Syv ud af ti nyankomne ikke-vestlige flygtning bliver erklæret jobparat. Det samme gælder kun for hver fjerde af de indvandrere, der har boet her i over syv år. Forklaringen er, at indstillingen til flygtninge har ændret sig i jobcentrene.
tekst Tom Ekeroth

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvor mange år man har boet i Danmark, og hvor tæt man er på at komme i job. Det fremgår af nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). 

68 procent af de nyankomne ikke-vestlige flygtninge er jobparate. Langt færre indvandrere, der har været her i syv år eller mere, er jobparate. For denne gruppe gælder det 26 procent. 

Forskellen skyldes ikke, at der er markante forskelle på de mennesker, der kommer til Danmark. Den skyldes nærmere en forskel på, hvordan de bliver modtaget ude på jobcentrene. Det mener chefkonsulent fra DA, Berit Toft Fihl:

– Alt peger på, at det er en ny indstilling i jobcentrene, som får flere flygtninge i arbejde end tidligere, siger hun til fyens.dk.

LÆS OGSÅ Temperaturen taget på beskæftigelsesindsats overfor for flygtninge

Hun peger blandt andet på, at flygtninge engang skulle kunne dansk for at være jobparate. I dag ser man i stedet på, hvad flygtninge reelt kan, når de kommer hertil. Jobcentrenes ændrede praksis skyldes blandt andet de ændrede regler, der fulgte med trepartsaftalen i oktober 2016.

I dag skal kommunen som udgangspunkt erklære en flygtning jobparat de første tre måneder.

Misforstået godhed 

Kommunernes tilgang har ændret sig over de seneste årtier. Det mener Laila Jerming Graf, der til daglig er afdelingsleder ved integrationsafdelingen i Randers:

– I en misforstået godhed valgte man i 80'erne og 90'erne at fortælle flygtninge, at det var synd for dem. Man stillede ikke krav, og man gav dem muligheden for at blive passive, siger hun til fyens.dk.

LÆS OGSÅ Ledige fra ikke-vestlige lande har bedre arbejdsevne end etnisk danske

Også i Randers ser man samme mønster. Her er 77 procent af de nyankomne flygtninge jobparate. For dem, der har været her i flere år, er samme tal 20 procent. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Nyankomne flygtninge mere jobparate end indvandrere Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger