Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
25.08.2017 kl. 10.27

Robotter skal sikre at borgere får den rigtige medicin

Medicinrobotter skal som led i et pilotprojekt hjælpe ti borgere i Sorø med at få den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.

En lille gruppe borgere i Sorø Kommune får nu robothjælp til at tage deres medicin. Hjemmeplejen i kommunen tager nemlig som de første i Danmark ti medicinrobotter i brug. Det sker i forbindelse med et pilotprojekt, der skal finde ud af, om medicinrobotterne hjælper borgere og personale.

Ti robotter skal hjælpe Sorø-borgere med at tage deres medicin i rette dosis og på rette tidspunkt. Foto: Sorø Kommune

De første fem robotter er allerede i aktion ude hos borgerne, og tilbagemeldingerne er indtil videre positive, fortæller gruppeleder i Sorø Hjemmepleje Camilla Clausen.

– Vi hører fra borgerne, at de er glade for robotten. Den er let at bruge, og borgerne oplever den som en hjælp i hverdagen. Borgerne oplever større tryghed i forhold til, at de nu får taget deres medicin korrekt. Robotten giver simpelthen borgeren besked om, at nu er det tid til at tage medicinen. Den gør medicinen klar i den korrekte dosis, og hvis medicinen ikke bliver taget, sender den en besked til hjemmeplejen, så vi kan følge op i forhold til borgeren, siger hun.

Pilotprojektet er stablet på benene i samarbejde med Velfærdsinnovation Sjælland og fem andre kommuner. Robotterne er allerede i brug i resten af Skandinavien. Om de bliver fast inventar i Sorøs hjemmepleje skal projektet afklare, forklarer Charlotte Sørensen, der er projektleder.

LÆS OGSÅ Allerød gør plejehjemsordning permanent

– Der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed, før vi kan vurdere, om en velfærdsteknologi er en god løsning. Borgernes oplevelse er rigtig vigtig, og det skal jo også være en løsning, som er økonomisk fornuftig for kommunen. Det er noget af det, vi også skal afdække i pilotprojektet, siger Charlotte Sørensen. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Robotter skal sikre at borgere får den rigtige medicin Felter med * skal udfyldes
 
Af: Stephan Engberg
Fonden for Digital Identitet og Sikkerhed / www.digitalfond.dk
Den 26.08.2017 kl. 09:41

Har man indtænkt basal Privacy by Design

svar på: Robotter skal sikre at borgere får den rigtige medicin

For god ordens skyld, så er IOT og herunder telemedicin og distribueret healthcare særdeles sensitive områder, hvor alene metadata fra kommunikationen under normale forhold vil være at karakterisere som sensitive persondata.

Har man i dette regi indtænkt / forberedt sig på opgradering til Privacy by Design?
http://digitaliser.dk/resource/781482
http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/18221296/privacy-by-hvadfornoget

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger