Foto: Heidi Lundsgaard
Foto: Heidi Lundsgaard
26.04.2017 kl. 14.12

Efter kritik af sexchikane: Byrådet er splittet

Borgmester har indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, efter byrådsmedlem anklager kolleger for sexchikane. Byrådskolleger anklager hende for landsstunt og uværdig valgkamp.

Det er ikke lutter opbakning, der har mødt Nyborgs byrådsmedlem Sonja Marie Jensen (S), efter hun i et debatindlæg anklagede venner og fjender i den politiske verden for sexchikane og hånlige kommentarer.

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) har oven på anklagerne indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor kritikken skal drøftes, og han fortæller til TV 2, at han er meget chokeret og på det kraftigste tager afstand fra sexchikane.

– Det er forargeligt, når sådan noget finder sted. Alle skal behandles respektfuldt. Det her er uacceptabelt, og det er vigtigt, at det bliver håndteret, siger Kenneth Muhs til TV 2.

Skriv hvad du søger