Arkivfoto
Arkivfoto
19.04.2017 kl. 17.40

Aabenraa har fundet kommunaldirektør

Der er bred politisk opbakning til, at Aabenraas nye kommunaldirektør bliver fundet i egne rækker.

Et enigt ansættelsesudvalg har indstillet vicekommunaldirektør Tom Ahmt til at overtage posten som kommunaldirektør i Aabenraa Kommune fra 1. juni. Her overtager han posten fra nuværende kommunaldirektør Niels Johannesen, som går på pension.

Borgmester Thomas Andresen (V) glæder sig over beslutningen.

– Jeg kender Tom som en ekstrem loyal administrativ medarbejder, og den service, han gav mig både som oppositionsleder og nu som borgmester, gør mig tryg - også af hensyn til hele byrådet, siger borgmesteren til JyskeVestkysten.

Også Socialdemokraterne er begejstrede.

– Jeg har altid sagt, at vi med Tom Ahmt har Danmarks bedste vicekommunaldirektør. Nu får vi Danmarks bedste kommunaldirektør, og det er jeg meget glad for, siger Povl Kylling Petersen (S) til avisen.

Byrådet træffer endelig afgørelse om ansættelsen på byrådsmødet på onsdag den 26. april.

Tom Ahmt har været formand for den kommunale chefforening økonomidirektørforeningen siden 2013. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aabenraa har fundet kommunaldirektør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger