Ejendom påkørt 11 gange på to år

Kolding Kommune satte autoværn op efter ti påkørsler, men det hjalp heller ikke

27.01.2012 kl. 11.52

Det lyder usandsynligt, men en ejendom i landsbyen Møsvrå uden for Kolding er blevet påkørt for 11. gang på bare to år.

Laden, som har været genstand for påkørslerne, ligger lige ud til et skarpt 90-graders sving på Møsvråvej, og denne gang blev hele hjørnet af bygningen smadret, oplyser JyskeVestkysten.

Da laden blev påkørt for tiende gang i december, blev politikerne i teknisk udvalg enige om, at der måtte et autoværn til.

Autoværnet blev sat op i denne måned, men det var åbenbart til ingen nytte.

Ingeniør i Teknisk Forvaltning og vinteransvarlig i Kolding Kommune Troels Kragh mener, at det er svært at gøre mere, end kommunen allerede har gjort, for at forebygge uheldene.

- Vi har sat advarselskilte og autoværn op, og vi kan ikke salte os ud af det her, for så skal Møsvråvej op på motorvejsniveau. Problemet er, at bilisterne kører for stærkt, forklarer han.

Kommenter denne nyhed
Svar på dette indlæg: Ejendom påkørt 11 gange på to år
  •  
Svar på: Ejendom påkørt 11 gange på to år

Fuldt forståelig

Af: B&B, B&B - den 09.02.2012 kl. 13:42 Anmeld kommentar


Jeg har selv været utrolig forundret over hvorfor der ikke er blevet sat autoværn op på denne strækning, når man tænker på påkørsel efter påkørsel<a href="http://www.bbejendomsudvikling.dk/">.</a>

Vi må håbe på at dette kan hjælpe.

Svar på denne kommentar

Nyhedsbrev