26.01.2012 kl. 08.51

S-opgøret i Køge spidser til

Udfordreren til borgmesterkandidaturet i den socialdemokratiske gruppe får flere og flere støtter
tekst Mads Anker

Der er lagt i ovnen til rivegilde i den socialdemokratiske gruppe i Køge i forbindelse med valget af borgmesterkandidat forud for næste års kommunalvalg.

For en uge siden meldte Thomas Kielgast sig på banen som udfordrer til borgmester Maria Stærke som socialdemokratisk borgmesterkandidat. Og han støttes nu af flere i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Inddragende ledelsesstil

Tirsdag erklærede byrådsmedlem Lissie Kirk og byråds-suppleant Kirsten Persson sig som støtter til Thomas Kielgast spidskandidatur.

I går blev de bakket op af byrådsmedlem Marianne Wessmann (S), der dermed er nummer to af politikerne i byrådsgruppen, der offentligt støtter Kielgast.

- Jeg har gennemgået de to kandidaters program, og jeg synes, det er to kompetente kandidater, siger Marianne Wessmann til DAGBLADET Køge.

- Når jeg vælger at pege på Thomas, så skyldes det hans ledelsesstil. Jeg synes, Thomas viste gode evner, da han var vikar for borgmesteren. Han har en inddragende ledelsesstil, der er dialog, og det kan jeg godt lide, forklarer hun.

Lagt op til urafstemning

Socialdemokraternes interne opgør afgøres den 2. februar, hvor der er indkaldt til generalforsamling.

Her er det indstillet til medlemmerne og forsamlingen, at valget af spidskandidat gennemføres som en urafstemning blandt partiets medlemmer.  

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S-opgøret i Køge spidser til Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger