18.01.2012 kl. 06.31

Kalundborg: Lokalliste lukker

Udvalgsformand Gitte Johansen forlader listen for at slutte sig til Venstre. Det betyder, at Lokallistens tid er forbi

Formanden for Børne- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune Gitte Johansen forlader Lokallisten for at slutte sig til Venstre.

Det betyder, at Lokallistens tid er forbi. Der er nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med det ene formål at nedlægge sig selv, skriver Sjællandske.

Gitte Johansen siger, at det er en vemodig beslutning, men det er også med realistiske briller, at bestyrelsen indstiller, at listen lukker.

- Lokallisten har været en liste, som har været populær i de tidligere kommuner, men som efter kommunalreformen har haft svært ved at rekruttere medlemmer, siger hun til avisen.

Før kommunalreformen var lokallisten (den tværpolitiske liste) det altdominerende politiske omdrejningspunkt i Høng Kommune med Niels Baunegaard Nielsen som borgmester efterfulgt af Ingvar Jensen, der er far til Gitte Johansen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kalundborg: Lokalliste lukker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger