16.01.2012 kl. 10.14

Også Aarhus bør have en ring

SF’s gruppeformand efterlyser en betalingsring i Aarhus. Den kan han kigge langt efter, mener ministeren

Også Aarhus har trafikale trængselsproblemer og bør have en betalingsring.

Det mener formanden for SF i Aarhus Jan Ravn Christensen.

Han siger til Jyllands-Posten, at det vil være et drømmescenarium at få en betalingsring omkring Aarhus. En sådan kunne etableres langs byens ringvej.

- Vi er med på, at det selvfølgelig giver god mening at få nogle erfaringer i København og se, hvordan det går der, siger han.

SF’s trafikordfører Anne Baastrup siger, at en betalingsring omkring Aarhus ikke er et tema. I regeringsgrundlaget er der ikke et eneste ord om trængselsafgifter andre steder i Danmark end København.

Heller ikke transportminister Henrik Dam Kristensen (S) tror på projektet i Aarhus.

- Det er ikke på tapetet. Der var en klog mand engang, der sagde, at man skal lade være med at spå om fremtiden. Men jeg vil godt sige, at jeg ser det ikke for mig, siger ministeren til avisen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Også Aarhus bør have en ring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger