11.01.2012 kl. 10.18

SFI opretter ny afdeling

En ny afdeling i SFI skal skabe mere viden om, hvilke metoder der virker inden for det sociale felt

SFI etablerer nu en hel afdeling, der skal samle og udvikle kompetencer i forhold til at lave kontrollerede forsøg.

Kontrollerede forsøg er den bedste og mest tidskrævende måde at måle effekter af sociale indsatser på, men det stiller samtidig store krav til metode og design af undersøgelsen. Derfor har SFI oprettet den nye afdeling.

- Der er et enormt behov i samfundet for at få at vide, hvilke indsatser på det velfærdspolitiske område, der faktisk virker, siger forskningsleder Mette Deding, som står i spidsen for den nye afdeling.

Afdelingen skal blandt andet arbejde med at finde effekter af forskellige familieprogrammer, der bruges i Danmark. Det gælder for eksempel et intensivt plejefamilieprogram, der retter sig mod adfærdsvanskelige unge.

Ser frem til samarbejde

For at kunne gennemføre den slags kontrollerede forsøg kræver det det et godt samarbejde mellem forskningen og praksisfeltet, som ofte vil være kommunerne

- Jeg ser frem til en tæt alliance med kommunerne om at skabe mere viden på dette område, for disse metoder stiller særlige krav til både forskernes kompetencer og de praktikere, vi skal arbejde tæt sammen med, siger Mette Deding.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: SFI opretter ny afdeling Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger