10.01.2012 kl. 06.49

Mild vinter luner i kassen

Kommuner sparer millioner på kontoen for snerydning og saltimportørerne venter på, at det skal blive vinter

Den milde vinter luner i kassen hos mange kommuner, som på samme tid sidste år havde brugt eller overskredet budgettet på snerydningskontoen.

- Omkring 14 dage inde i januar sidste år, havde vi brugt vores budget, så der måtte man på knæ for de øvrige byrådspolitikere for at skaffe flere midler, siger formanden for Klima, Miljø og Teknikudvalget i Lolland Kommune, Gert Mortensen, til TV2 Øst.

Alle er dog ikke begejstret for en grøn vinter uden sne og is. Det er saltimportørerne, som venter på at komme af med noget af alt det salt, som de har købt og må bruge lagerplads på.

Hverken kommunerne eller saltimportørerne kan dog føle sig sikre endnu. Der er tre uger til kyndelmisse, så meget kan ske.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mild vinter luner i kassen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger