07.02.2012 kl. 14.12

Svendborg dropper udlicitering

Kommunen havde ellers udliciteret en entreprenøropgave, men vil nu have den udført af kommunale medarbejdere

Det var Socialdemokraterne og SF, der pludselig ændrede holdning til udliciteringen.

Hermed var de sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti med til at sikre, at de 50 arbejdspladser blev oprettet inden for Svendborg Kommune.

Kommunen havde ellers allerede brugt 3,3 millioner på at forberede udliciteringen af opgaven, men de penge ser altså nu ud til at være spildt.

Lægger muligvis sag an mod kommunen

S og SF's nye holdning til udliciteringen gik ud over Skælskør Anlægsgartnere, der ellers havde fået tildelt opgaven i første omgang.

- Nu tyder det så desværre på, at opgaven kan gå i vasken, og det er jeg utrolig ked af, siger områdeleder for Skælskør Anlægsgartneres Odense-afdeling, Mads Holmegaard således til P4 Fyn.

Den endelig beslutning om tildelingen af opgaven bliver først truffet i byrådet den 28. februar, og først når den foreligger, vil Skælskør Anlægsgartnere beslutte, om de vil lægge sag an mod kommunen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Svendborg dropper udlicitering Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger