07.02.2012 kl. 06.44

Parkeringspriser må atter stige

S på vej med et lovforslag, der tillader kommuner at hæve priserne på parkering

Socialdemokraterne er på vej med et lovforslag, som vil fjerne loftet over, hvor meget kommunerne må tjene på parkerede biler.

Dermed får kommunerne et afgiftsvåben tilbage, som den tidligere VK-regering tog fra dem i 2010 for at dæmpe prisstigningerne.

- Kommunerne skal have lov til at styre trafikken, og det kan de blandt andet gøre ved at øge priserne på parkering. Det er ensbetydende med, at prisen vil stige nogle steder, men det kan også være, at den falder andre steder, siger trafikordfører Rasmus Prehn (S) til Jyllands-Posten.

Baggrunden for forslaget er udsigten til en betalingsring om København, hvor omegnskommunerne har efterlyst et værn mod ny pendlertrafik til S-tog stationerne. Men også i Aarhus kan lovændringen føre til højere parkerings-takster.

- Til budgetforhandlingerne i efteråret er p-afgifter klart et område, hvor vi vil kræve en regulering. Jeg vil tro, at vi kan finde mellem tre og ti millioner kroner på den måde, siger SF’s gruppeformand og formand for kommunens økonomiudvalg, Jan Ravn Christensen, til avisen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Parkeringspriser må atter stige Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger