02.02.2012 kl. 09.52

Kampen om master er forbi

Middelfart Kommune har fået lov til at fjerne de 68 højspændingsmaster, som i årevis har generet naboerne

I flere år har Middelfart Kommune kæmpet for at slippe af med to rækker højspændingsmaster, der strækker sig over 12 kilometer fra Snoghøj ved Fredericia over Lillebælt til Skrillinge i det sydlige Middelfart.

Men nu har energiminister Martin Lidegaard (R) sagt god for, at de 68 master kan fjernes, og det glæder borgmester Steen Dahlstrøm (S).

- Nu er det endeligt lykkedes at få en aftale på plads og jeg er særligt glad på de borgeres vegne, som bor under eller tæt på masterne og i dagligdagen påvirkes af dem, siger borgmesteren.

Ifølge energinet.dk vil den nye kabelforbindelse bestå af syv kilometer søkabler i Lillebælt og Fænøsund og fem kilometer landkabler.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kampen om master er forbi Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger