05.09.2011 kl. 07.25

Slut med at gemme sig for politiet

Slagelse Kommune vil fjerne træerne i et boligområde for at komme kriminaliteten til livs

Slagelse Kommunes udvalg for teknik og miljø skal i dag behandle et forslag om at fjerne alle træerne i et grønt område i Slagelse Nordby.

Årsagen er, at det ved flere tilfælde er sket, at unge, der er blevet forfulgt af politiet, har haft succes med at skjule sig i skovområdet.

Desuden er der mistanke om, at der foregår handel med stoffer og med våben inde mellem træerne. Det skriver Sjællandske Medier.

Både politiet og boligselskabet FOB ønsker at fælde træerne, og det bakkes op af gadeplansmedarbejdere, SSP og andre aktører i boligområdet Ringparken.

Først skal sagen dog behandles politisk, først i teknik- og miljøudvalget, og senere i børne- og ungeudvalget.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Slut med at gemme sig for politiet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger