24.10.2011 kl. 12.51

Groft hærværk mod foreningscenter

Omfattende vandskade i fritidsklub, efter ukendte gerningsmænd brød ind og tændte for hanerne

Til daglig summer Kildegården i Roskilde af aktivitet, men i den kommende tid er der stille. Natten til lørdag brød ukendte gerningsmænd ind i det kommunale foreningshus, stoppede afløbene til og tændte for alle vandhaner på 2. sal.

Resultatet er en omfattende vandskade, der har ramt hele bygningen. Vandet nåede helt ned til kælderen, før alarmen gik.

Foreløbig har kommunen valgt at lukke foreningshuset med den tilhørende fritidsklub lukket i en uge, mens man forsøger at dæmme op for skaderne. Fritidsklubben flyttes til den nærliggende idrætshal, hvor alle andre aktiviteter er aflyst.

Fritidsklubben var netop blevet renoveret for et større millionbeløb.

Der er endnu ingen spor af gerningsmændene.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Groft hærværk mod foreningscenter Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger