20.10.2011 kl. 16.22

Forlanger besked om frikommuner

Socialdemokraterne i Odsherred vil have indenrigsministeren til at sætte skub i frikommuneforsøget
tekst Mads Anker

Lad os så komme i gang.

Sådan lyder kravet fra socialdemokraterne i Odsherred Kommune til økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R). De er utålmodige efter at komme i gang med frikommuneforsøget, oplyser P4 Nordvestsjælland.

Den tidligere regering godkendte Odsherred som frikommune, så kommunen kan praktisere selvstyre uden om det kommunale system.

Men kommunen har ikke hørt noget fra den nye regering. Derfor har den socialdemokratiske gruppeformand i Odsherred Vagn Ytte Larsen, sendt et brev til Margrethe Vestager.

- Vi vil gerne i gang nu, da vi skal have tid til at afprøve forskellige ting. Jeg synes, det er en god idé med frikommuner, som kan komme med nye tiltag, der kan inspirere andre kommuner. Men se nu at komme i sving Margrethe Vestager, siger han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forlanger besked om frikommuner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger