19.10.2011 kl. 16.28

Sammen om reformeftersyn

Kommuner og regioner vil samarbejde i stedet for at bekæmpe hinanden, når kommunalreformen tjekkes efter
tekst Mads Anker

Den nye regering vil give kommunalreformen et servicetjek. Det får kommunerne og regionerne til at gå sammen for at undgå slagsmål, oplyser P4 Fyn.

- Vi vil gerne være klar til at komme med gode løsninger sammen, siger regionsrådsformand i Syddanmark, Carl Holst (V).

For der er ifølge regionsrådsformanden områder, hvor det er fornuftigt at ændre på ansvaret hos kommuner og regioner.

- På miljøområdet har regionerne ansvaret for jordforureningen og kommunerne har ansvaret for vandkvaliteten. Det er ikke smart, at man har splittet det op, siger Carl Holst.

- Det store spørgsmål er, om ansvaret skal placeres hos kommunen eller hos regionen, forklarer han.

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) har ifølge Jyllands-Posten lovet, at opgaven med at flytte rundt på ansvaret vil ske i tæt samarbejde med både regioner og kommuner.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sammen om reformeftersyn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger