18.10.2011 kl. 07.28

Borgmestre raser over gamle tog

Regeringen må bremse planer om at forlænge rejsetiden mellem Aarhus og Esbjerg, kræver borgmestrene

Fra december erstattes IC3-togene med gamle MR-tog på strækningen mellem Esbjerg og Aarhus. Det vil betyde en halv times længere rejsetid, og det er ikke acceptabelt, lyder det fra borgmestrene i hver sin ende af ruten.

Johnny Søtrup (V) fra Esbjerg og Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus kræver begge, at regeringen griber ind.

- Hvis man ønsker at flytte folk fra motorvej og landevej til toget, så skal man altså ikke sætte gammelt grej ind, der forlænger køretiden, siger Johnny Søtrup til Ritzau.

- Jeg tror, mange vil fravælge togmuligheden, og det er jo regeringens formulerede målsætning, at man vil have flere ind i den kollektive trafik, så det er et helt forkert skridt at tage, erklærer han.

FØLG DANSKE KOMMUNER PÅ FACEBOOK 

Jacob Bundsgaard er enig.

- Man bruger mange milliarder på nye signaler, og man har nogle tog, som var moderne for 30 år siden. Hvis det ikke var fordi, det betyder forringelser i hverdagen for de mennesker, der har brug for at rejse med tog, så var det grinagtigt, siger han..

- Det er så alvorligt det her, at den nye regering må prøve at kigge på, hvordan man får rejsetiden ned i stedet for at sætte den op, lyder det fra Aarhus-borgmesteren.

DSB skal bruge IC3-togene på andre strækninger, fordi selskabet fortsat har store problemer med de nye IC4-tog. Med samme begrundelse besluttede man tidligere på året at sætte de gamle MR-tog ind på strækningen Aalborg-Aarhus.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmestre raser over gamle tog Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger