12.10.2011 kl. 06.23

Slut med risikabel valuta

Skanderborg vil af med de dyre lån i schweizerfranc. Det er som at spille casino, konstaterer borgmesteren

I Skanderborg Kommune skal det være slut med at låne penge i schweizerfranc.

- Det er simpelthen for risikabelt, siger borgmester Jørgen Gaarde (S) til Midtjyllands Avis.

Skanderborg har ligesom en række andre kommuner lånt penge i schweizerfranc, fordi det for nogle år siden var en meget billig måde at låne penge på.

Siden er kursen på valutaen steget markant, og det gør lånene dyrere at betale tilbage.

Byrådspolitikerne i Skanderborg overvejer nu, hvordan de skal slippe ud af lånet, der er løbet op i 20 millioner kroner.

- Vi har et ansvar for borgernes penge, og vi ønsker ikke at give indtryk af, at de bruges på et casino, hvor man kan være heldigi, men også meget uheldig og gå hjem med meget få penge, siger Jørgen Gaarde.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Slut med risikabel valuta Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger