06.10.2011 kl. 06.33

KL: Det skal være lettere at låne

KL’s formand ønsker en ændring af de kommunale låneregler, så kommunerne kan planlægge langsigtet

KL's formand Jan Trøjborg (S) foreslår, at regeringen lemper lånereglerne over for kommunerne, når de skal investere i veje, cykelstier, klimatilpasninger og energirenoveringer.

I dag kan kommunerne kun lånefinansiere investeringer i meget begrænset omfang. Der er kun ”automatisk” låneadgang til enkelte specifikke investeringer, for eksempel opførelse af kommunale ældreboliger og visse energibesparende foranstaltninger i eksisterende byggeri, konstaterer KL-formanden.

- Der er reelt tage om et uhensigtsmæssig og administrativt tungt puljetyranni. Kommunerne skal bruge tid og kræfter på at skrive ansøgninger, som embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet behandler og besvarer,  siger Jan Trøjborg. 

- Derfor ved kommunerne typisk først længe efter, at deres budgetforhandlinger for det kommende år er startet, om de kan lånefinansiere investeringer. Det skaber stor usikkerhed.

Trøjborg påpeger, at lånepuljerne til kommunerne næsten altid er etårige puljer, hvilket hæmmer kommunernes muligheder for at planlægge langsigtet.

- Med smidigere regler vil kommunerne være meget mere interesserede i at sætte gang i anlægsopgaver, og vi kan dermed sammen få kickstartet økonomien, siger KL’s formand.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KL: Det skal være lettere at låne Felter med * skal udfyldes
 
Af: Søren Andersen
Socialrådgiverforeningen
Den 06.10.2011 kl. 09:37

God idé

svar på: KL: Det skal være lettere at låne

God idé Trøjborg kommer med. Samtidig vil det være hensigtsmæssig hvis regeringen vil se på de deponeringsregler der fortsat eksisterer som en udløber af Brixtoftes huseren i Farum. Pensionskasserne i pka er klar til at investere i infrastruktur og institutionsbyggeri.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger