04.10.2011 kl. 10.43

Kvinder med handicap sjældnere i job

Flere mænd end kvinder med handicap er i arbejde, viser ny rapport
tekst Mads Anker

Der er forskel mellem kønnene, når det gælder handicappedes beskæftigelse. Over halvdelen af mænd med handicap har et arbejde, mens det kun gælder for fire ud af ti kvinder. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.

- En forklaringerne kan være, at mænd og kvinder arbejder i forskellige jobfunktioner. Det kan give anledning til forskellige grader af nedslidning og dermed tilknytning til arbejdsmarkedet, siger seniorforsker Jan Høgelund fra SFI.

Det kan også spille ind, at mænd oftere har lederstillinger, højere autonomi og får mere i løn, mener Jan Høgelund.

- Kvinders tilskyndelse til at være på arbejdsmarkedet, når de får et helbredsproblem eller et handicap kan derfor være mindre end mænds, siger han.

Til sammenligning er der blandt personer uden handicap ingen væsentlig forskel på, hvor mange der er i arbejde.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kvinder med handicap sjældnere i job Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger