03.10.2011 kl. 06.29

Smider Bandidos ud af grænseby

Med lokalplanen i hånden vil Aabenraa Kommune tvinge rockere til at lukke deres klubhus i Padborg

På Tværgade i Padborg ligger der et solcenter, en tøjbutik, en malerforretning, en elektriker - og en rockerklub.

I hvert fald indtil videre. Aabenraa Kommune vil bruge lokalplanen til at få rockerne fra Bandidos til at forlade forretningsstrøget i grænsebyen. De har fået et påbud om at flytte inden 14 dage, og hvis de nægter, bliver de meldt til politiet.

- Vi er indstillet på at stoppe rockerne under alle omstændigheder. Hvis de indklager vores beslutning og får medhold, er vi parate til at lave lokalplanen om, siger plan- og trafikudvalgsformand Jan Riber Jakobsen (K) til JydskeVestkysten.

- Vi kan ikke leve med, at der hver anden weekend skal være visitationszoner der, hvor børn og andre borgere færdes, forklarer han.

Ingen af de forretningsdrivende føler sig ifølge avisens oplysninger generet af rockerne, men det gør borgerne til gengæld, fortæller udvalgsformanden.

- Vi har fået mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med rockernes tilstedeværelse, siger han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Smider Bandidos ud af grænseby Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger