04.11.2011 kl. 11.08

Mænd skal i ind i kvindefag

Ligestillingsministeren barsler med større indsats for udsatte mænd, der skal omskoles til eksempelvis sosu’er
tekst Mads Anker

Steen Hartvigsen var fabriksarbejder, indtil hans arbejdsgiver, designfirmaet Stelton, sidste år flyttede produktionen fra Fårevejle til Kina og lod ham tilbage uden et arbejde.

Nu er han som 54-årig i gang med at uddanne sig til social- og sundhedshjælper og i praktik på et plejehjem.

- Før sad jeg og lavede huller i bøtter. Nu hjælper jeg mennesker og får smil og klem igen. Jeg ved ikke, hvorfor vi mænd er så længe om at se værdien i det, siger Steen Hartvigsen til Politiken.

Vil puffe til ledige mænd

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) glæder sig over, at ledige mænd kan se værdien i at skifte til fag, der traditionelt har været kvindedominerede.

- Mange flere skal tage den slags spring, siger han.

Ministeren vil finde metoder til at puffe især ledige mænd inden for håndværk og industri, samt mænd uden uddannelse, over i kvindedominerede fag.

Skal på den europæiske dagsorden

Forslaget er en del af en større indsats for udsatte mænd. De udgør et problem, regeringen vil sætte på den europæiske dagsorden, når Danmark til får EU-formandskabet 1. januar 2012.

- Vi begynder at få en masse drenge og mænd, der falder fra på alle mulige måder. De falder fra på uddannelsesstederne, og deres arbejdspladser bliver outsourcet, fortæller Manu Sareen.

- Noget, man kan gøre, er jo at omskole mænd til kvindefag som sosu-assistenter, sygeplejersker og børnehavepædagoger, og det er helt klart noget af det, vi skal i gang med, siger han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Mænd skal i ind i kvindefag Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger