04.11.2011 kl. 12.24

Herning taber atter Falck-sager

Kommunen har tabt en stribe ankesager, hvor sygemeldte har fået frataget deres dagpenge
tekst Mads Anker

Borgere i Herning har fået frataget deres forsørgelse under kommunens omstridte samarbejde med Falck, som havde hvervet ansatte i et privat firma til at træffe de lovstridige afgørelser, skriver Fagbladet 3F.

Ankestyrelsen, der er højeste myndighed på sygedagpengeområdet, har nu afvist Herning Kommune og Falcks fremgangsmåde.

- I loven står der, at kommunerne ikke må overlade til andre aktører at træffe afgørelser om retten til sygedagpenge. Det skal kommunen selv gøre, siger ankechef i Ankestyrelsen Birger Stein Christensen.

- I sagerne med ugyldige afgørelser skal kommunen selv ind og træffe en ny afgørelse, fortæller han.

Sagerne var tidligere på året en tur i Beskæftigelsesankenævnet og endte hos Ankestyrelsen, efter at Herning Kommune anmodede styrelsen om at træffe en principiel afgørelse i sagen.

Kommunen er nu i gang med at genbehandle omkring 100 borgeres sygedagpengesager.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Herning taber atter Falck-sager Felter med * skal udfyldes
 
Af: per hansen
Den 06.11.2011 kl. 09:37

Dårlig behanding af sine borgere

svar på: Herning taber atter Falck-sager

at en kommune på denne måde sviner sine borgere til og ansætter en iøvrigt samabejdspartner der også er lønnet i forhold tilhvor meget kummunen spare siger vist alt om fremgangsmåden .
Jeg har personligt fået 21.000 kr tilbage i for lidt udbetalt boligydelse , hen over år har jeg klage over min beregning og fik af vide der intet var galt, så kom der pludselig et brev om jeg skulle have 21.000 tilbage.

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger