03.11.2011 kl. 17.56

Boligplan strider mod forlig

Regeringen bryder forlig om almene boliger ved at fremrykke investeringer, mener V

Mange almennyttige boligforeninger venter på at få penge til at renovere deres boliger. Så mange, at renoveringspuklen efterhånden er på 8 milliarder kroner.

Det vil regeringen gøre noget ved, så der i 2012 og 2013 i alt vil blive renoveret for 3,7 milliarder kroner. Desuden vil udmøntningen af renoveringsrammen blive fremrykket, så der i 2011 renoveres for 5,5 milliarder kroner.

Pengene kommer fra Landsbyggefonden, og det kan vise sig at volde parlamentariske problemer for regeringen. Sidste år indgik VK-regeringen nemlig en boligaftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – men altså uden de nuværende regeringspartier Socialdemokraterne og SF.  

V: Regeringen må gå med i forlig

Det får nu Venstres boligordfører Louise Schack Elholm til at beskylde regeringen for forligsbrud. 

- Det her må være et forhandlingsoplæg. De kan ikke diktere det. Der er et forlig, og det må regeringen sørge for at blive en del af og derefter invitere os til forhandlinger, siger hun til Ritzau og understreger, at Venstre gerne møder op til boligforhandlingerne.

Det bliver bare langt fra gratis for regeringen at få Venstre med om bord. 

- Vi vil gerne sikre, at ghettolisten består og at den ghettoindsats, vi har lagt op til, fortsætter, siger Louise Schack Elholm.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Boligplan strider mod forlig Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger