02.11.2011 kl. 11.16

Viborg fyrer privat leverandør

Viborg Kommune opsiger kontrakten med et privat jobfirma, der ikke lever op til lovens krav

Tilbage i juni overtog firmaet Contra A/S behandlingen af sygedagpengesager i Viborg Kommune, men allerede efter fire måneder slutter samarbejdet.

Viborgs beskæftigelsesudvalg har besluttet at opsige kontakten med Contra, fordi firmaet ikke lever op til kravene i lovgivningen, blandt andet i forbindelse med tidsfrister for sagsbehandlingen.

Mister retten til dagpenge

De overskredne frister betyder, at flere borgere har mistet retten til sygedagpenge, fortæller udvalgsformand Kai O. Andersen (SF).

- Vi er meget kede af, at en række borgere, der modtager sygedagpenge, er kommet i klemme, og vi kan ikke leve med, at sagsbehandlingen ikke lever op til lovgivningen, siger han.

- Vi anerkender, at aktøren har forsøgt at rette op på manglerne i sagsbehandlingen, men det er ikke lykkedes, og vi har ingen grund til at tro, at det vil ske inden for en overskuelig fremtid.

Smertefrit brud

Ifølge Kai O. Andersen er kommunen og Contra i fællesskab fokuserede på at komme smertefrit ud af samarbejdet.

- Medarbejderne arbejder hårdt for, at problemerne rammer så få borgere som muligt. Men vi har her og nu ikke det fulde overblik over, hvornår sagsbehandlingen er tilbage til det normale, fortæller udvalgsformanden.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Viborg fyrer privat leverandør Felter med * skal udfyldes
 
Af: Anonym
Den 09.11.2011 kl. 08:14

Viborg fyrer privat leverandør

svar på: Viborg fyrer privat leverandør

Viborg Kommune skal selvfølgelig starte et sted, men i det at Contra har kontrakt til 31/1.-12, er vi stadig mange der hænger på deres dårlige eller rettere sagt.. manglende sagsbehandling, hvor vi ikke kan komme i kontakt med dem, og der sker intet fra deres side. Så når vi når til at vi igen igen skal have ny sagsbehandler (jeg har endnu ikke prøvet et møde med samme) så skal vi starte forfra, da jeg fra start har stillet nogen spørgsmål til sagsbehandler, jeg endnu ikke har fået svar på.

Håber fremadrettet Viborg Kommune kan løfte opgaven. Det skulle jo helst være sådan man kom ud på arbejdsmarkedet så recource stærk som mulig, og ikke som nu, hvor man er drænet for alt.

Af: Anonym
Den 06.11.2011 kl. 22:24

Contra

svar på: Viborg fyrer privat leverandør

Jeg ønsker alle sygemeldte i Viborg kommune Tillykke med, at de nu kan se frem til forbedringer med sagbehandlingen.

Det glæder mig, at kommunen har lyttet til klagerne - det er jo heller ikke os sygemeldte der skal sørge for at frister og arbejdsgange overholdes.

Ser frem til, trods sygdom, at Viborg kommune nu vil kigge på kvaliteten af den sagsbehandling, de byder deres borgere.

Af: Anonyn
Den 02.11.2011 kl. 16:19

Contra

svar på: Viborg fyrer privat leverandør

Som sygemeldt borger i Viborg Kommune, kan jeg kun sige at overnævnt glæder mig.
Contra har på ingen måde vist, at de formår at varetage svage borger.
De har ingen impati

Af: Anonym
Den 03.11.2011 kl. 13:06

Contra

svar til Anonyn: Contra

Jeg er også sygemeldt borger med tåre i øjnene og er vild frustreret over min sitison, min varighed dato er udløbet for par uger siden men først få svar i dag på at min sag ikke kan forlænges tros det strider mod lovgivningen paragraf 27 men det skider de på bare de kan få deres bonus for at få folk ud af systemet. 3F siger at jeg skal anke men hvor lang tid tager det så ikke.
Jeg ved ikke hvad mig og familien skal leve af nu

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger