01.11.2011 kl. 09.51

Norddjurs erkender forskelsbehandling

Norddjurs Kommune vil nu undersøge, hvorfor et lokalt netselskab betaler ekstremt billig leje for en antennemast

Der er forskel på folk, når det gælder antennemasten på en kommunalt ejet grund i Grenaa. Mens store teleselskaber som Telia og TDC betaler omkring 90.000 kroner om året for en plads på masten, slipper det lokale selskab GrenaaS.net med blot 2.500 kroner.

Det er dybt urimeligt, mener repræsentanter for de store selskaber, og den holdning forstår man godt i kommunen. Her bliver det nu undersøgt, hvad der ligger til grund for den markante forskelsbehandling.

- Vi er i gang med at undersøge, hvilket grundlag aftalen hviler på, herunder om GrenaaS.net betaler markedslejen, og om prisen afspejler anvendelsen af masten, fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

MØD DANSKE KOMMUNER PÅ FACEBOOK

- Hvis det viser sig, at der er problemer med aftalen, vil vi undersøge, om der er grundlag for at genforhandle den hurtigst muligt, så vilkårene for GrenaaS.net bliver som konkurrenternes og i forhold til markedsvilkårene i øvrigt. Vi ønsker, at der skal være ens vilkår for alle, erklærer han.

Aftalen mellem kommunen og det lokale netselskab blev indgået i 2007 og kan først opsiges i 2017.

- Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor den er udformet, som den er. Flere af de medarbejdere, som var involverede, da aftalen blev indgået, er ikke længere ansat i organisationen, siger Jesper Kaas Schmidt.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Norddjurs erkender forskelsbehandling Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger